Hylde eksploderede: Derfor fik deltagerne ikke mere tid
Det er ikke hver dag, det går så galt i bageteltet.
Tabte kager, salt i stedet for sukker og knækkede chokoladebånd.
Meget kan gå galt, når der kreeres i bageteltet, men deltagerne fik sig alligevel noget af et chok, da en hylde i fryseren eksploderede under den hemmelige udfordring i aftenens afsnit af 'Den store bagedyst' på DR1.
LÆS OGSÅ: 'Fede forhold'-par har truffet svær beslutning: Ekstremt psykisk hårdt
Da Thas skal stille sin kage i fryseren, går hylden i stykker, og der falder glas direkte ned på Tereses bund, som står lige under den baldrede hylde.
- Først hørte jeg jo bare, at det sagde skraldebang bag ved mig, og jeg kunne se, at Thas bare stod og blev helt forstenet. Så gik det op for mig, at det ikke kun gik ud over hendes egen kage, men at det også gik ud over min. Og det var der jo ikke noget at gøre ved, fortæller Terese.
Produktionen fik sig selvfølgelig også en overraskelse, og de måtte forholde sig til, hvad uheldet betød for udfordringens udfald hos Terese og Thas.
LÆS OGSÅ: Sæþór og Thomas træffer stor beslutning lige inden semifinalen
- Så spurgte jeg produktionen, hvad vi gør, hvis vi ikke når i mål? Der sagde de: "Ved du hvad, så finder vi ud af det". De sagde ikke: "Nårh, det var bare ærgerligt", slet ikke, fortæller Terese og uddyber:
- Jeg tror, at de ville sige til dommerne, at de ikke skulle tage det med i bedømmelsen, hvis vi ikke nåede det. Fordi det var ikke muligt at få mere tid, fordi der var den tid, der var for os alle sammen. Det var et hændeligt uheld og meget uheldigt.
LÆS OGSÅ: Kendt fra tv: Ulven Peter viser kæresten frem
Terese havde heldigvis gemt en rest af dejen til den forulykkede kagebund, og hun kom hurtigt tilbage på rette kurs.