To år efter dødsfald: Linse mindes Mopper med rørende hilsen
I dag er det to år siden, at Mopper gik bort.
I dag er det to år siden, at ‘Familien fra Bryggen’ blev et medlem færre, da Ann Patricia Christiansen – bedre kendt som Mopper – gik bort efter kort tids sygdom. Det var et stort tab for familien, og det var tydeligt at mærke på befolkningen, at den folkekære humørspreder havde gjort et stort indtryk på de fleste.
To år er der gået, men savnet til Mopper er stadig stort hos 'Familien fra Bryggen', hvor det afdøde familiemedlemmer fylder meget i tankerne. Linse Kessler har markeret årsdagens for morens dødsfald med en rørende besked på Instagram.
- Min kære, elskede, dejlige, fandenivoldske, flabede og vidunderlige mor. I dag er det to år siden, du smuttede i forvejen. Du er SÅ savnet, vi mangler dig, og vi elsker for altid. Vi ses igen, det er jeg sikker på. Jeg har så meget, jeg skal fortælle dig, står der i den rørende hilsen.
SE BILLEDERNE: Moppers liv fra start til slut
LÆS OGSÅ: Derfor var Mikkel ikke med til at sprede Moppers aske
Moppers aske spredt
Linse Kessler har flere gange gjort det klart, at dødsfaldet ramte hende hårdt, og derfor var hun heller ikke helt klar til at sige farvel med det samme. I lang tid holdt 'Familien fra Bryggen'-stjernen derfor godt fast i Moppers aske, som hun havde med i Spanien, hvor hun indtil for nylig drev Linses Bed&Breakfast.
– Jeg er ikke klar til at sige farvel endnu. Det er jeg sgu ikke. Det kan være, at jeg bliver det, og jeg går og leger med nogle idéer om, hvordan jeg skal sige farvel, for jeg kan jo ikke slæbe rundt på hende hele mit liv. Jeg synes også, at hun skal have lidt fred; stakkels Mopper, at hun skal høre på os hele tiden. Hun synes sikkert, at det er hyggeligt, hvis hun er der et eller andet sted, forklarede Linse i april til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: ÅH NEJ: Geggo mister vigtigt minde om Mopper
SE VIDEOEN: Husker du? Mopper og Linse møder nyfødte Alba
Tidligere på måneden kunne 'Familien fra Bryggen'-seerne dog se, at det meste af Moppers aske nu er blevet spredt i hendes hjemland. Men en lille del af asken blev gemt til en helt privat ceremoni, som kun er for de nærmeste.
– Det var ikke planen fra starten af, at det skulle være i England. Det kom sådan lidt hen ad vejen. Jeg tænkte, at hun skulle være der, hvor hun havde været lykkelig. Og så har vi faktisk gemt noget aske, som ryger i havnen, hvor det bliver en lille ceremoni sammen med resten af familien. Det bliver bare for os selv helt privat, så det kommer ikke med i ‘Familien fra Bryggen’ eller noget, fortalte Linse tidligere på måneden til Realityportalen.
Det vides endnu ikke, hvornår den sidste del af asken bliver spredt. Men sikkert er det, at Mopper stadig vil være i hjertet og tankerne hos 'Familien fra Bryggen', selv om hun ikke længere er med dem fysisk.
SE VIDEOEN: Husker du? Moppers første reaktion til Geggos babyplaner
LÆS OGSÅ: Mopper afslører i ny bog: Sådan opdagede jeg min sygdom
Herunder kan du se opslaget, som Linse har delt: