Geggo langtidsammende sine børn: Det er ikke ulækkert
Stephanie Karma Salvarli aka Geggo går nu ind i debatten om langtidsamning.
Geggo har ikke talt så meget om langtidsamning på sin profil, for hun har ikke følt et behov for det. Men efter et debatindslag på TV 2, har Geggo valgt at gå ind i debatten.
- Jeg har langtidsammet begge mine børn, men jeg har ikke gået forrest i debatten. Måske fordi jeg slet ikke føler, der bør være en debat. For hvorfor skal vi diskutere min ret til at amme mit barn?, skriver Geggo blandt andet i en længere story på Instagram.
Ifølge Sundhedsstyrelsen anbefales det at amme fuldt, til barnet er seks måneder og delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere.
LÆS OGSÅ: Efter brud: TV-kendis kommer Teresa til undsætning
Hvornår der er tale om langtidsamning er et individuelt begreb, men oftest er der tale om amning efter barnets første leveår.
- Hvad får fremmede til at tro, at de overhovedet behøver tage stilling til min krop og mit nærvær med mig barn?, fortsætter Geggo debatten.
LÆS OGSÅ: Janni afslører: Sådan har hun aldrig set Karsten
Ikke ulækkert
Geggo har svært ved at forstå, hvorfor nogen har behov for at dømme på noget så naturligt som amning.
- Det er ikke ulækkert, upassende eller mærkeligt - det er amning. Det er mit barn. Det er min krop. Du må aldrig, og jeg gentager ALDRIG tro, at din mening som fremmed individ har en effekt på mit valg, og jeg ville sådan ønske, at din mening ikke havde en effekt på nogen kvinder, skriver Geggo i sin story.
LÆS OGSÅ: Fravalgt af Kresten: Nu giver Mie status på sit kærlighedsliv
Geggo vil dog gerne understrege, at debatten ikke handler om, hvorvidt bryst er bedre end flaske.
- Du er en god mor uanset hvad, så længe du sørger for, at både barn og mor er glade og trygge, slutter Geggo.
LÆS OGSÅ: Se billederne: Kaspar og Lambang viser rugemor frem