Foto: Janus Nielsen
Foto: Janus Nielsen

Linse forklarer: Derfor er Moppers urne med i Spanien

Den er god nok! Mopper har taget del i hele Linses spanske eventyr fra start til slut.

Da Realityportalen var på besøg hos Linse i Spanien, fortalte 'Bryggen'-dronningen, at hun ville ønske, at Mopper havde nået at opleve, at hun havde gjort sin drøm til virkelighed og åbnet sit B&B. Linse ville nemlig have haft Mopper med til Spanien. Nu kan Realityportalen fortælle, at Mopper rent faktisk ER med Linse i Spanien, for Moppers urne har fået en fin plads i Linses spanske hjem.

- Jeg kunne ikke bare sige til Mopper: "Nå, nu kan du bare stå i din urne og glo på Bryggen i min kælder, hvor alle mine ting står, og så smutter jeg". Så det blev både Mopper og Lisbeth, som blev sendt med en vogn herned. Så de er bare med, og de har plads på mit lille nye spanske bord, jeg har købt hernede, fortæller Linse.

LÆS OGSÅ: SAY WHAT: Skulle Geggo og Cengiz have været med Linse i Spanien?

Lisbeth var den lille hund, Linse tog til sig i sæson otte, som var meget syg af kræft. På trods af operationer og kærlig pleje døde hun efter blot 14 dage under Linses vinger. Lisbeth og Moppers urner har fulgtes ad, siden Mopper gik bort i november 2016, så Linse følte, at det var underligt, hvis de pludselig skulle skilles. Derfor har hun dem begge to med i Spanien.

- Det har stor betydning for mig, at Mopper er med. Jeg er ikke tosset eller kuk-kuk, for jeg ved jo godt, at hun ikke er derinde, men det er dét jeg har af hende sammen med alle mine minder oppe i hovedet, siger Linse og fortsætter:

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Realityportalen har besøgt Linse i Spanien

- Jeg er ikke klar til at sige farvel endnu. Det er jeg sgu ikke. Det kan være, at jeg bliver det, og jeg går og leger med nogle idéer om, hvordan jeg skal sige farvel, for jeg kan jo ikke slæbe rundt på hende hele mit liv. Jeg synes også, at hun skal have lidt fred; stakkels Mopper, at hun skal høre på os hele tiden. Hun synes sikkert, at det er hyggeligt, hvis hun er der et eller andet sted.

Linse er slet ikke i tvivl om, hvad Mopper ville tænke, hvis hun rent faktisk kunne tale:

- Jeg forestiller mig, at hun engang imellem råber: "Jeg vil hjem!", ligesom hun altid gjorde, når vi var et eller andet sted. Hun ville altid hjem, når vi havde krydset Langebro. Jeg kigger nogengange på hende og tænker: Du vil hjem, men det kommer du ikke. Nu er vi i Spanien, griner Linse.

LÆS OGSÅ: Husker du? Da Geggo tissede på Burger

Du kan se billede af Mopper og Lisbeth, som har fået plads på Linses bord i hjemmet i Spanien.

(Foto: Privat)
(Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: HER ER PRISEN: Dét koster det at bo hos Linse

LÆS OGSÅ: Linse afslører: Derfor hedder han Fremtids Peter