Sandra gravid som 19-årig: Lægen indstillede mig til abort

Sandras barndom har været præget af svigt, hvilket har fået konsekvenser for hendes rolle som mor.

Da Sandra som 18-årig ikke ønsker at være anbragt længere, flytter hun i hast hjem til sin mor, hvor de sammen begynder at få en tæt relation til hinanden, og så sker det, at Sandra bliver gravid i en alder af blot 19 år.

- Jeg havde ikke planer om at blive gravid, og jeg kunne ikke mærke noget, så det kom bag på mig, at jeg var gravid. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, og hvordan jeg skulle reagere, for jeg vidste godt, at kommunen ville blive opmærksom på mig på grund af min fortid, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi regnet med, at min læge ville være så grov ved mig, fortæller Sandra og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethys kusine med i ny DR serie

- Min læge havde indstillet mig til abort, inden jeg selv havde taget stilling til, om jeg ville beholde det eller ej. Og så blev jeg lidt stædig og ville gerne bevise, at jeg godt kan finde ud af det, og jeg følte mig allerede som ens mor, da jeg stod med en positiv test.

Sandra på 22 år er født abstinent, da hendes mor var stofmisbruger under graviditeten. Hun er vokset op i en familie, hvor fysisk og psykisk vold fyldte meget, og da Sandra i en alder af blot syv år mister sin far, får hun det værre og værre. Sandra er frivilligt anbragt fra hun er 10-18 år.

Sandra fra 'De unge mødre' (Niels Henrik Dam)Sandra Stilinski

LÆS OGSÅ: Ung mor er kommet på førtidspension

Sandra kæmper for sin datter

Sandra mener, at systemet har svigtet hende ved, at hun som anbragt barn allerede er stemplet til at være en dårlig mor, og hun kæmpede og kæmper stadig for at bevise det modsatte.

- Jeg gik all in på at lære at være mor. Jeg brugte timer og uger på at sætte mig ind i spædbørns udvikling. Jeg søgte råd, meldte mig ind i terminsgrupper, og jeg studerede det meget. I den tid, jeg var gravid, var jeg i familiebehandling, hvor vi talte om barnets ankomst, og da hun blev født, gik jeg fra at have familiebehandling på to gange om dagen de første seks uger til én gang om ugen. Det vil jeg mene er et tegn på, at det gik godt, og jeg fik ros, fortæller Sandra om den første tid med sin datter.

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-deltager blev grinet af som barn: Ingen ville danse med mig

I Sandras sagsakter står der i udtalelser fra sundhedsplejersken, at datteren de første seks måneder er en veltilpas pige med god kontakt til Sandra. Hun pludrer og kan turtagning. I alderen 6-16 måneder ses M med mere temperament, hun ses at have svært ved at udsætte egne behov. Hun ses nysgerrig, hun opleves kun kortvarig i kontakten og med koncentrationen ift. ex. legetøj. Hun ses hektisk, andre gange i ro, hun svinger meget.

Sandra boede i starten af tiden med M på et forsorgshjem, hvor hun fik besøg af to familiebehandlere to gange dagligt, da M var syv uger, flyttede Sandra i egen bolig og modtog støtte i eget hjem. Ifølge Sandra havde hun fået at vide af sin sagsbehandler, at hun kunne være fri for kommunen efter relativt kort tid, da M var halvandet år, men inden de nye tiltag når at træde i kraft, bliver Sandra gravid igen.

LÆS OGSÅ: Hella Joof: Min mand må gerne få børn

Artikelserie om Sandra Sandra blev kendt i tv-serien ’De Unge Mødre’. I dag kæmper hun for at få lov at beholde sine to børn, som myndighederne mener, hun ikke kan tage vare på. I syv artikler beskriver Realityportalen 22-årige Sandras liv og hendes kamp for at få lov at være mor. Realityportalen har af Sandra fået lov at bringe udtalelser fra hendes sagsakter, ligesom vi angiver Sandras børns navne med forbogstav for at beskytte deres identitet. Dette er den anden artikel i Sandras historie.