Natasja efter 'Luksusfælden': Overrasket over eksperterne

Natasja havde forventet sig noget helt andet af 'Luksusfælden'.

31-årige Natasja fra Faxe gjorde sig mange overvejelser, inden hun tilmeldte sig 'Luksusfælden', og hun overvejede flere gange at hoppe fra.

- Det er jo et kæmpe tabu for mange mennesker at have gæld, og at skulle stå frem med det på tv, hvor jeg ved ikke, hvor mange mennesker ser med, det er nervepirrende, fortæller Natasja til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Cecilie Hother i panik: Rejser akut til udlandet

Ifølge Natasja var det den rigtige beslutning at medvirke.

- Jeg har fået rigtig meget ud af det - ikke kun økonomisk, men også personligt, fortæller Natasja.

Natasja var godt klar over, hun var klar til at ændre kurs, men hun var ikke klar over, hvor "nemt" det ville blive, og hun var klar med paraderne oppe, da eksperterne kom hjem til hende.

- I nogle af programmerne med 'Luksusfælden' har jeg tænkt, hold op hvor snakker eksperterne grimt, men over for mig var de SÅ søde, og hele holdet bag var søde, forklarer Natasja overrasket og tilføjer:

- Jeg var meget bange for, at Jan og Louise ville dømme mig og sige, jeg er dum, men de var mega støttende. Også bag kameraet har vi siddet og snakket, når der lige var pause. Jeg er så taknemlig og mega overrasket.

LÆS OGSÅ: Falch flytter til Tyskland: Her er hans store kærlighed

Ifølge Natasja havde det nok også givet bagslag, hvis hun var blevet snakket grimt til.

- Så havde jeg fået en hjerneblødning, griner hun.

Personlig udvikling

Én ting er, at Natasja økonomisk har fået styr på tingene, men vigtigere er, hun har det godt personligt, og det er den største forandring.

- Jeg hviler meget mere i mig selv, og jeg er meget bevidst om, at jeg er god nok, som jeg er. De sidste seks måneder har jeg jo ikke kun arbejdet med økonomien, men også med mig selv, forklarer Natasja.

LÆS OGSÅ: Annemette Voss afslører navnet

Natasja har indset, at det ikke nødvendigvis gør hende glad at bruge penge på sit udseende.

- Hele min barndom har spillet mig et puds. Jeg er 31 år og har haft 32 adresser. Jeg er vokset op på børnehjem og i plejefamilie, så jeg har følt mig som en kastebold i systemet. Når jeg har kunne gå ud og gøre noget, jeg har brudt mig om, har jeg også sagt "fuck jer alle sammen, jeg kan godt stå på egne ben".

LÆS OGSÅ: Lars Lilholt efter kræftoperation: Jeg har fået stomi

I dag er det ikke længere extensions, negle og vipper, der giver Natasja livsglæde, men noget langt større.

- Min søn, min familie og mine veninder. Jeg har et rigtig godt forhold til min mor i dag og har haft det de seneste år. Lykken kommer indefra, og det fandt jeg helt sikkert ud af under optagelserne til programmet. Jeg er samtidig meget mere positiv, fortæller Natasja.

LÆS OGSÅ: ‘Løvens Hule’-investor bliver tv-vært

Mønsterbryder

Natasja kommer ikke fra den klassiske kernefamilie, og hun var som barn misundelig på sine veninder, der havde deres forældre sammen. Natasjas far var stofmisbruger og begik selvmord, da hun var 21, og selvom moren altid har været der for hende, boede hun på børnehjem og i plejefamilie, indtil kort inden hun fyldte 18, hvor hun flyttede for sig selv.

Trods den hårde opvækst har Natasja formået at bryde mønsteret.

- Jeg blev uddannet i 2012 og er i gang med uddannelsen til socialrådgiver nu. Jeg er også uddannet negletekniker. Jeg har brudt den sociale arv i forhold til mine forældre, fortæller Natasja.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise kørt galt: Livet er skrøbeligt

Og uddannelsen til socialrådgiver går godt.

- Jeg vil ikke være socialrådgiver, der sidder på kommunen, jeg vil ud blandt unge mennesker og gerne på et opholdssted, fortæller Natasja, der drømmer om at bruge sine egne erfaringer fra sin opvækst i sit kommende arbejde.

LÆS OGSÅ: Iben Hjejle i stor sorg