Annemette Voss afslører navnet

Annemette Voss afslører nu navnet på parrets kommende datter.

Vinder af 'Den store Bagedyst' Annemette Voss venter barn nummer fire, og denne gang venter hun og manden Micky en pige.

- Nu var vi jo egentlig sikre på, at det blev en dreng, så vi havde stort set kun snakket drengenavne. Vi ville gerne have et navn, der matcher Luca, og vi var derfor lidt ovre i italienske drengenavne. Micky ønskede sig brændende, at endnu en søn kunne blive opkaldt efter en fodboldspiller fra Fiorentina (Luca er opkaldt efter Luca Toni), forklarer Annemette i et opslag på Instagram.

LÆS OGSÅ: Lars Lilholt efter kræftoperation: Jeg har fået stomi

Annemette Voss har tre drenge. Foruden Luca, som Annemette har med Micky, har hun også drengene Hugo-Sander og Ferdinand fra et tidligere forhold.

Hvis det var blevet en dreng, skulle han ifølge Annemette have heddet Mario eller Gabriel. Efter Mario Gomez eller Gabriel Bertistuta.

- Fordi Micky havde en mormor, som han elskede noget så højt, som han synes, var den sødeste dame i verden - agtigt. Derfor ønskede han, at hvis det blev en pige, skulle hun opkaldes efter hende. Hun hed Rita, forklarer Annemette.

LÆS OGSÅ: 'Løvens Hule'-investor bliver tv-vært

Annemette har dog selv altid været vild med navnet Lucia, så parret indgik et kompromis.

- Så jeg foreslog Micky, at hun kunne hedde Rita Lucia. Det var han vild med. Og der lander den, afslører Annemette.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise kørt galt: Livet er skrøbeligt