Ditte Julies flyttemareridt: Har intet sted at bo
Ditte Julies ellers hyggelige flytning endte i et mareridt.
Ditte Julie Jensen har købt hus på Amager, og selvom huset har stået til totalrenovering, så har Ditte Julie valgt at flytte ind i kælderen, indtil huset er helt klart.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Ditte Julie fortæller om sit nye hus og tv-projekter.
LÆS OGSÅ: Remee afslører: Det er slut
I går havde hun besøg af to gæve gutter fra flyttefirmaet 'Sommers flyttefirma', der er ejet af 'De unge mødre'-deltageren Sandra Sommer og hendes mand Martin Sommer. Ditte Julie er yderst tilfreds med den service, der var hos flyttemændene, der var dog ét problem.
- Da vi kom med første flyttelæs over til huset, så var jeg nærmest grædefærdig. Stilladset omkring huset gør det overhovedet ikke muligt for os at komme ind med møbler. Vi kunne få flyttekasser bugseret ind igennem, fordi de ikke var så store, fortæller Ditte Julie.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-Maria holdt sygdom hemmelig i 10 år: Jeg var flov
Ifølge Ditte Julie står hun nu med en ret stor udfordring.
- På søndag har jeg ikke noget sted og bo, for jeg troede, jeg skulle flytte ned i kælderen og bo. Der kommer en maler i min lejlighed, så den er klar til aflevering, og lige nu har jeg alle de store møbler hjemme i lejligheden, og der bliver de stående til på tirsdag, fortæller Ditte Julie og forsikrer, at det bliver sidste gang, hun flytter.
- Den her flytning har bare været hård, og jeg var ved at bryde sammen, fortæller Ditte Julie, der fik stor støtte af de to flyttemænd fra flyttefirmaet.
LÆS OGSÅ: Tina Lunds frygt for datteren blev til virkelighed