‘Årgang 20’-Maria holdt sygdom hemmelig i 10 år: Jeg var flov

Siden sine teenageår har Maria Mainz i al hemmelighed kæmpet med sygdommen bulimi.

I den nye sæson af 'årgang 20' står Maria Mainz på en skammel i brudebutikken 'Copenhagen Bridal' på Vesterbro i sin drømmekjole til næsten 17.000 kroner. Der er bare et problem. Den er for alt for lille. Men i stedet for at gå på kompromis og finde en anden, er Maria fast besluttet på at tabe sig.

- Jeg skal være tynd til den store dag, og kjolen er en stor motivation, forklarer Maria i programmet.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Lena og Mads fortæller om deres liv og 'Årgang 20'... 

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-familie lykkelig: Overvandt sygdommen

Selvom et vægttab kan lyde uskyldigt, er det en anden sag for Maria Mainz. Siden sine teenageår har hun fokuseret ulideligt meget på sin krop og vægt og kæmpet med den psykiske lidelse bulimi.

- Jeg gik i 8. klasse, da jeg blev introduceret for det af en veninde, da hun selv "led” af det. Siden da har det hængt ved, fortæller hun til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Malte Ebert må ændre planer: Lagt ned af sygdom

I dag er det 10 år siden, at Maria kastede op første gang, men indtil fornylig har hun holdt spiseforstyrrelsen hemmelig. For hende er sygdommen nemlig forbundet med utroligt meget skam.

- Jeg synes, at det er flovt. Jeg er ikke en tynd pige. Jeg er bange for, at folk tænker: Det kan hun ikke have, hun er ikke tynd nok, fortæller hun i programmet.

Hun havde derfor ikke i sin vildeste fantasi forstillet sig, at hun ville fortælle åbent om det på landsdækkende TV.

- Det er MEGA grænseoverskridende at dele det med hele Danmark, men jeg er også glad for, at jeg ikke skal gå og skjule det længere, fortæller hun til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Jenna Bagge og Albert Rosin tager stort skridt i forholdet

I et interview med TV 2 afslører hun overvejelserne bag.

- Daniel og jeg har valgt at være med i et program, der handler om vores liv, og så synes jeg, det er en stor ting ikke at fortælle om. For det er en stor del af mig, siger hun.

LÆS OGSÅ: Afslører utroskab og familieforøgelse

Derudover håber hun også på, at hun kan gøre en forskel for andre.

- Jeg vil gerne være med til at sætte fokus på, at piger som mig også godt kan have en spiseforstyrrelse, fortæller hun.