’Bagedyst’-Jasper efter exit: Alt gik galt
Jasper Oliver Stengel Finsen er ude af ’Den store bagedyst’.
Så blev det Jasper Oliver Stengel Finsens tur til at forlade ’Den store bagedyst’.
Selvom det er mange måneder siden, at optagelserne fandt sted til aftenens afsnit, så sidder de stadig i ham.
Artiklen fortsætter under videoen med Manja fra 'Den store bagedyst' 2022.
LÆS OGSÅ: Kan du genkende Susanne fra'Den store bagedyst'? Har kendt datter
- I virkeligheden går næsten alt galt i den episode. Det er faktisk lidt vildt. Markus siger, at han ikke kan lide den første kage, hvilket var voldsomt. Othellolagkagen sidder heller ikke i skabet, og til sidst bliver det bare for meget, og tiden løber fra mig, husker Jasper tilbage.
Derfor kom det heller ikke som noget chok for det 22-årige bagetalent, at det var ham, der trak det korteste strå.
- Jeg var ikke i tvivl om, at det var mig, der ville ryge ud, for jeg klarede det klart værst i den episode, lyder det fra Jasper.
Artiklen fortsætter under billedet.
Oplevelsen var ikke kun elendig
Selvom han ikke benægter, at det var en voldsom oplevelse, at alt gik galt for ham, så understreger han, at der alligevel også var noget godt ved oplevelsen.
- Alle i teltet var så søde ved mig og kom over og trøstede, fortæller Jasper.
LÆS OGSÅ: Skilt ved første blik: Sådan går det deltagerne i dag
I modsætning til de fleste andre, der melder sig til ’Den store bagedyst’, havde Jasper ikke bagt en eneste kage, inden han mødte op til castningen til det populære program.
- Det, der ærgrer mig mest, er, hvor høje krav jeg satte til mig selv. I stedet for bare at lave en god kage, så skulle jeg lave en meget speciel kage, fortæller Jasper og fortsætter:
- Jeg kan stadig stå indenfor de smage og de ideer, jeg havde. Men nogle gange kunne det være lidt fedt, hvis jeg gjorde det lidt lettere for mig selv, sådan så jeg var sikker på at komme i mål. Så kunne jeg også have slappet mere af.
LÆS OGSÅ: Teitur-sagen: Patrick Weber bryder tavsheden
Den dag i dag er bagningen blevet en del af Jasper liv. Han nyder at stå i køkkenet og er samtidig også blevet meget mere rutineret.
- Jeg har helt vildt meget lyst til at bage. Også mere end jeg havde før.
LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-deltager mistede sin mor: Bagte mig gennem sorgen
Følg med i 'Den store bagedyst' hver lørdag kl. 20.00 på DR 1 eller nu på DRTV.