‘Bagedyst’-finalist skal være mor

Hun har netop offentliggjort graviditeten på Instagram.

'Den store bagedyst'-deltageren Victoria Askjær er gravid og venter sit tredje barn.

Det afslører hun på Instagram i en video, hvor hun i selskab med sin kæreste og den ene af sine sønner viser maven frem.

Til Ekstra Bladet fortæller Victoria uddybende, at graviditeten har taget hårdt på hende:

- Det har været meget hårdt i starten, hvor jeg har været plaget af træthed og kvalme. Så derfor har jeg ikke haft så meget overskud til at dele indhold på de sociale medier, og i stedet har jeg fokuseret på det, der er vigtigt for mig: mine børn, min kæreste og babyen i maven selvfølgelig, forklarer hun og tilføjer, at hun endnu ikke kender kønnet.

- Det hele er meget spændende. Hvis babyen kommer til terminen, bliver det på vores to-års dag, så det er lidt hyggeligt.

LÆS OGSÅ: Tobias afslører: Derfor fik jeg ikke venner i 'Bagedysten'

I 2019 deltog Victoria Askjær i det populære familieprogram 'Den store bagedyst', hvor hun endte i finalen, men måtte se sig slået af bagekollegaen Frederikke Legaard.

Siden har trofaste 'Bagedyst'-fans kunnet opleve Victoria i 'Den store jule- og nytårsbagedyst', hvor hun teamede op med Jon Edlund, der deltog i 2018 og også kunne prale af en plads i finalen.

LÆS OGSÅ: I skarp kritik af 'Den store bagedyst'

Se den søde video nedenfor:

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af Victoria Askjær (@victoria.askjaer)

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-par er blevet forældre