'Bagedyst'-Anton efter exit: Meldte sig til i en brandert
Det meste gik galt for Anton Kokholm Vejby i aftenens 'Bagedyst', men Anton havde i virkeligheden noget helt andet at bevise end sin bagekunst.
I andet program af 'Den store bagedyst' blev Anton Kokholm Vejby den første til at forlade programmet. Den teologi-studerende havde dog set sit exit komme, da det var ret tydeligt, at de andre deltagere bevægede sig på et andet plan and ham.
LÆS OGSÅ: Geggo forklarer: Derfor bliver Linse ikke en stor del af 'Lang fra Bryggen'
Artiklen fortsætter under videoen.
- Jeg synes, at alt går galt. Hvis man kan rangliste de andre ni deltagere, så ligger den, der ligger i bunden, stadig ok højt op oppe, mens jeg seriøst ligger helt i bund, siger han og uddyber:
- Det lyder måske dumt at sige: "Det gik meget bedre derhjemme", fordi det kan alle jo komme og sige, men det var sådan, jeg havde det med det program. Det gik langt bedre derhjemme.
Selvom det var svært for Anton at blive sendt hjem, så startede hans 'Bagedyst'-eventyr et langt mere muntert sted.
- Det hele startede i en sjov brandert, hvor der var nogen, der spurgte: "Hvem kan finde ud af at være på fjernsyn?", og det var mig, der blev peget på til 'Bagedysten'. Så blev jeg inviteret med i programmet, og så gik konkurrencemennesket i mig i gang. Så skulle jeg bare vinde det hele, fortæller han og slår fast, at han ikke tog let på muligheden for at gå hele vejen.
- Jeg har ikke taget det useriøst, fordi så kunne jeg bare lade være med at dukke op til casting. Men så blev jeg meget konkurrencemindet, hvor jeg ville gå hele vejen.
LÆS OGSÅ: Sammenbrud bag 'Nybyggerne': Bægeret flød over
I sidste ende blev Anton fældet af både hans cupcakes, smørcreme, macarons, apple pie og bagte cheesecake, men alt taget i betragtning er han stadig godt tilfreds med sin indsats.
- Jeg synes jo, at jeg har bevist, at jeg godt kan bage. Det gik jo også okay i program et. Men også det, at jeg kom med. Det beviser også noget. Det er jo et godt stempel på, at jeg er nice på en eller anden måde, afslutter han.
LÆS OGSÅ: Fandt ikke kærligheden på tv: Får tilbud i indbakken