Princess Natascha: Derfor skal børnene med til fødslen
Hele familien skal være med, og så skal der helst være boller og lagkage, når Princess skal føde sit tredje barn.
Der er mange forskellige scenarier og drømme for fødslen, når man venter en baby. De fleste fødsler sker på hospitalet, men for 'De unge mødre'-deltageren Princess Natascha er det slet ikke drømmen. Hun har tidligere født hjemme, og det har hun i sinde at gøre igen. Men det er ikke den eneste drøm, den unge mor har for sin fødsel.
LÆS OGSÅ: Efter hjerneblødningen: Sådan har Nadia Shilas datter det
For Princess Natascha er fødslen nemlig en begivenhed for hele familien, og derfor har hun også tænkt sig at have sine to store børn med, når deres lillebror eller søster kommer til verden til januar.
- Ligesom Lia og Novah skal være til stede juleaften, på fødselsdage og andre specielle mærkedage, skal de efter forventning også være til stede, når babyen kommer til verden. Jeg tror på, at det knytter os tættere sammen som familie, og jeg tror på, at det giver mine børn et unikt sammenhold og endnu mere stolthed over deres nye søster eller bror, skriver Princess Natascha på sin blog og fortsætter:
LÆS OGSÅ: En måned efter udgivelsen: Så mange bøger har Princess Natascha solgt
LÆS OGSÅ: Princess Natascha taler ud om stofmisbrug og overdosis
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Natascha Linea fortælle, hvilke kosmetiske operationer hun gerne vil gennemgå:
LÆS OGSÅ: Princess Natascha: Derfor ryger jeg under graviditeten
- Jeg tror på VIA mine undersøgelser på forskellige hjemmefødsels forum, at børn ikke tager skade af at være med til en fødsel, jeg tror, det får dem til at vokse og bliver super stolte storesøskende. Jeg tror på, at det giver børn et helt naturligt forhold til det at være gravid og føde, og jeg tror på, at børn ikke er skræmt over det, fordi for børnene er det jo ikke unaturligt. De ved jo ikke, at alle børn ikke er til stede, når lillesøster eller lillebror kommer til verden, det er kun os voksne, som har sygeliggjort en fødsel.
For Princess er det, at børnene er en del af fødslen, en forudsætning for, at det er en god fødsel. Novahs fødsel foregik også hjemme i stuen, hvor det dog skete meget tidligt om morgenen, så Lia sov under selve fødslen. Men det var vigtigt for hende, at datteren ikke blev smidt ud af sit eget hjem, fordi hendes mor havde valgt at føde lillebroren hjemme.
LÆS OGSÅ: Ung mor gravid og indlagt: Frygtede for tidlig fødsel
Skal bage boller og lave lagkage under fødslen
Princess Natascha understreger dog i indlægget, at Lia og Novah kun skal være til stede, hvis de selv ønsker det, hun har ikke tænkt sig at presse dem til det. Men de skal have muligheden, og der er lagt op til lidt af et gilde.
- Jeg tænker at købe ind, så børnene sammen med en veninde kan bage boller og lave lagkage under fødslen, så vi kan fejre lillebror eller lillesøsters velkomst på en ordentlig måde. Stemningen skal være, som den plejer, fyldt med liv, hygge og masser af kærlighed, skriver Princess Natascha på sin blog.
Det lyder altså til, at lillebror eller søster kan se frem til at blive fejret fra første færd. Ved Novahs fødsel måtte Princess dog en tur på sygehuset, da moderkagen ikke ville komme ud, og det er hendes største frygt forud for den kommende fødsel, at det skal ske igen - så må hun formentlig vente lidt med boller og lagkage. Men lad os krydse fingre for, at det hele går, som det skal, og den unge mor får sin drømmefødsel med hele familien.