(Foto: Malene Porup)
(Foto: Malene Porup)

Ung mor gravid og indlagt: Frygtede for tidlig fødsel

Natali fra 'De unge mødre' er kun i uge 34 af sin graviditet, men forleden frygtede hun, at hun var på vej i fødsel.

I en kort periode tilbage i 2017 kunne man følge Natali fra Hørsholm og hendes to børn Melina og Milan i 'De unge mødre', hun trak sig dog efter en enkelt sæson, fordi hun i stedet ville fokusere på sin skole. Siden er der sket en del for den unge mor. Hun har fundet kærligheden, og nu er hun gravid igen og skal føde sit tredje barn i næste måned.

LÆS OGSÅ: Amalie: Derfor er jeg gravid

Bedst som nedtællingen til den kommende datter var i gang, kom der dog et skår i glæden. I weekenden begyndte Natali at få stærke smerter og mange plukveer, og selvom hun kun er 34 uger henne, frygtede hun, at datteren var på vej ud.

- Det startede med smerter i mave og ryg, og så havde jeg en masse plukveer med cirka 7-10 minutter imellem dem. Jeg blev utilpas og fik rysteture, kvalme og var bare dårlig. Så jeg kom ind på Hillerød hospital og fik tjekket min datter, som havde høj puls. Jeg have 38,8 i feber og for højt blodtryk, så jeg blev indlagt med det samme, fortæller Natali.

LÆS OGSÅ: Efter hjerneblødning: Sådan har Nadia Shilas datter det

SE BILLEDET: Nu står han frem: Her er Natascha Lineas kæreste

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se Natali i 'De unge mødre', da hun som 20-årig og mor til to besluttede sig for at flytte hjemmefra.

LÆS OGSÅ: Amalie overvejer at droppe ‘Forsidefruer’: Jeg føler mig trådt på

Den unge mor havde fået nyrebækkenbetændelse, som er betændelse i de øvre urinveje. Det skulle ifølge lægerne ikke skyldes graviditeten, men det påvirker alligevel babyen, og derfor skal Natali nu tage den med ro og have medicin mod betændelsen, men så er udsigterne også gode.

- Jeg er i behandling, så når den er slut, burde jeg kunne gå terminen ud uden problemer, fastslår Natali, som også er gået graviditeten ud med de første to børn, og det håber hun at kunne gøre igen.

LÆS OGSÅ: Så meget tjener Geggo og Cengiz

Børnene er kede af det

Heldigvis har babyen det fint nu, og Natali er ved godt mod, selvom det ikke er nemt at være indlagt. Hun savner nemlig familien derhjemme, og det er hårdt for både hende og børnene.

- De blev bekymrede og nervøse. Den lille blev ked af det og savner mig rigtig meget, fortæller Natali og afslører, at det i den grad er gengældt, hun græder af og til, fordi hun savner børnene så meget, så hun glæder sig til at blive udskrevet inden længe.

Med lillesøster inde i maven og skrækken for en for tidlig fødsel bag sig glæder Natali sig nu endnu mere til hendes tredje barn kommer til verden, og hun er ikke alene. Melina og Milan glæder sig til at blive storesøskende, og selvom Natali endnu ikke vil afsløre, hvad lillesøster skal hedde, så løfter hun sløret for, at børnene har fået lov til at give deres besyv med.

LÆS OGSÅ: Natali fra 'De unge mødre': Ingen af børnene var planlagt