Vender alligevel tilbage: Nu indtager Michael Olesen 'Vild med dans'
Michael Olesen havde egentlig meldt ud, at han i år ikke ville være en del af underholdningsprogrammet.
Den erfarne 'Vild med dans'-deltager Michael Olesen skulle egentlig slet ikke være en del af den nuværende sæson, da han i juli måned blev far. Men nu fortæller den 39-årige danser, at han alligevel tjekker ind i underholdningsprogrammet.
Det kommer til at ske den 29. oktober i forbindelse med Knæk Cancer.
LÆS OGSÅ: Realitystjerne i dyb sorg: Det er alt for tidligt
Artiklen fortsættes under videoen, hvor Jimilian og Asta fortæller om 'Vild med dans'...
- Jeg er SÅ taknemmelig for, at det kan lykkes, og så glad over, at jeg får lov til at være en del og støtte op om denne vigtige aften. Den 29. oktober er der Knæk Cancer aften i 'Vild med dans' på Det Kongelige Teater, og jeg har fået lov til at danse med dette super seje menneske, Nikoline Vestergård Holm, som selv kæmper med denne forfærdelige sygdom, skriver Michael Olesen i et opslag på Instagram.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-Ralf hastekørt på hospitalet: Alt blev fjernet
Han blev den 22. juli sammen med sin kæreste, Joan Divine, forældre til Felix Karl Dam Olesen. De havde i ni år kæmpet og været i fertilitetsbehandling, inden det lykkedes dem at få et barn.
Michael Olesen var for første gang med i 'Vild med dans' i 2007, hvor han dansede med skuespilleren Anne Louise Hassing. Siden er det blevet til en deltagelse samtlige 13 sæsoner, der siden er blevet vist. I 2017 dansede han sig til sejr med skuespiller Sofie Lassen-Kahlke.
LÆS OGSÅ: Snyd i 'Robinson': Peter, Anders og Ralf forklarer
Nu kan den nybagte far se frem til en aften tilbage i velkendte 'Vild med dans'-rammer, når han den 29. oktober skal en tur på hele Danmarks dansegulv, der altså er rykket en tur ind på teaterscenen i forbindelse med indsamlingen.