Snyd i 'Robinson': Peter, Anders og Ralf forklarer

Hold Syd bliver taget i at snyde, og de mener, at flere på hold Nord også burde melde sig for snyd.

I dagens afsnit af 'Robinson' bliver hold Syd taget med fingrene i kagedåsen. Det er kommet frem, at der er stjålet bananer fra en plantage, og at holdet har fået adgang til ris, kød og mango fra en af vagterne på øen. Jakob Kjeldbjerg har fået en regning svarende til 400 kroner for bananerne, og det er den, der starter forhøret.

Da holdene skal i duel bliver hold Nord bekendt med situationen, og de bliver noget overrasket. Ifølge en meget berørt Katrine bør de ikke være så overrasket, da der i hvert fald er tre på hold Nord, der ikke har rent mel i posen fra deres tid på hold Syd. HER&NU har talt med Peter, Anders og Ralf, der hver især giver deres side af historien til den anklage.

- Da jeg står i situationen og bliver spurgt, hvad jeg har gjort, der kommer min hjerne på overarbejde, for jeg kan ikke se, hvad de hentyder til. Jeg kan huske, jeg bliver lidt irriteret. Det er først bagefter, jeg kommer i tanke om, at vi på dag et finder en ananas, som er plantet af produktionen. Der kommer på dag to en vagt med noget, der minder om en mango, og så siger han, at han lige har plukket denne her og smider den og går. På det tidspunkt er vi 12 mennesker, og vi deler den. Så det er en lille bitte mundfuld, vi får. Det er det eneste, vi har fået, fortæller Ralf til HER&NU.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Peter afslører detaljer fra programmet: Derfor er jeg så træt

Ifølge Peter har han fået andet end en delt mango.

- Vi var på hold Syd til at starte med i 14 dage, og efter nogle få dage bliver jeg vækket og får at vide, at der var kommet en lille sjat mad på størrelse med en håndfuld, og så får vi det, der er en udefinerbar lille klat, som vi sidder og tygger i. Og det er det, vi får den aften af en af vagterne, forklarer Peter, der har svært ved at beskrive, hvad de spiste.

LÆS OGSÅ: Esben Dalgaard opdagede knude efter vægttab i tv-program

Ifølge Peter ved han godt, hvor den bananplantage er.

- En af de næste dage tager jeg sammen med Oliver og Ninos op igennem et område, hvor vi godt måtte være, indtil vi kommer til et område, hvor vi ikke må være, og der er den plantage. Jeg kigger på de to og siger, at vi ikke skal gå videre, så vi går ned igen, og det er først, da vi står side om side med deres hold, at det går op for mig, at de faktisk senere hen er gået derop og nakket de bananer, forklarer Peter.

LÆS OGSÅ: WHAT! Så meget har Simon Jul tabt sig

Ralf kender ikke til den udefinerbar mad, som Peter nævner.

- Vi gik i seng på meget forskellige tidspunkter. I starten, hvor vi ikke havde ild, var der flere af os, der ikke fandt mening ved at sidde oppe. Det var først efter fem dage, hvor vi fik ild, og hvor det gav mening at sidde ude, fortæller Ralf som forklaring på, hvorfor han er gået glip af den mad fra vagten, som Peter nævner.

LÆS OGSÅ: Deltager om at vinde 'Robinson': Det skal pengene bruges på

Anders husker også kun den mango, som Ralf beskriver.

- Det er for mig så lille en brøkdel, som de gamle syd-folk er med til. Jeg har smagt noget mango, og det sker på dag to, hvor vi får noget mango, som vi deler mellem hele holdet. Vi griner og taler om, at det her må vi ikke, og at det ikke må gå ud over dem, der arbejder der. Så vi bliver enige om på holdet at ligge den ned. Der hvor de nye Syd bliver taget i at snyde, så prøver de at gribe lidt efter os, fordi det er træls at blive taget. Men vores mangodel står ikke til tåls med, hvad der senere hen er blevet gjort, forklarer Anders til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Morten Kjeldgaard taler ud: Min mor ville kurere min seksualitet

Se klippet herunder, hvor Katrine bryder sammen over, at de gamle hold Syd ikke kryber til bekendelse og se hele afsnittet på TV3 kl. 20.00 eller Viaplay.