Thomas Evers ser tilbage: Uventet kemi på dansegulvet

Efter utallige sæsoner har Thomas Evers Poulsen erfaret, at det ofte er sjovest og mest lærerigt at være et umage par i "Vild med dans".

Da produktionen i 2008 fortalte Thomas Evers Poulsen, at han skulle danse med den 20 år ældre Anne-Mette Rasmussen, endte han med at køre hjem helt rød i hovedet af frustration.

LÆS OGSÅ: "Bryggen"-stjerne i dyb sorg: Har mistet sin søn

Det har han tidligere fortalt til TV 2, og i "Marcus og Realitypanelet" uddyber han: 

- Jeg tænkte: 'Hun kunne jo være min mor!', fortæller han grinende og fortsætter: 

- Alle blev ved med at sige, at vi var sådan et godt match, og jeg kunne slet ikke se det. 

Bøtten vendte dog, da første træning gik i gang. Parret havde en fest i træningslokalet, og i dag er Thomas nået til en erkendelse: 

-Tit har det været sådan, at når forskellen på mig og min partner har været størst, så har det været sjovest. Så har jeg også lært noget af det, fortæller han og mindes en anden legendarisk partner, som også gav ham noget at grine og tænke over:

LÆS OGSÅ: Helena Witt taler ud om sit valg: Vil tage en måneds barsel

- Året efter fik jeg Pernille Højmark, og jeg var jo bange for hende, inden jeg havde mødt hende. Vi var så forskellige som overhovedet muligt, og alligevel gik vi begge ind til det med et åbent sind. Vi havde det så sjovt, og hun lærte mig rigtigt meget. 

- Hun sagde tit "Poulsen, slap nu af og nyd det". 

LÆS OGSÅ: DR-deltager tager stort skridt: Køber hus med kæresten

Du kan høre hele episoden af "Marcus og Realitypanelet", hvor Rachel og Thomas er gæster, herunder