Sandra og datteren Merle (Foto: catjajessenphotography/privat)

Sandra har modtaget svar på Merles gentest

Sandra Sommer fra 'De unge mødre' har fået svar på datteren Merles gentest, men hun ved ikke, om hun skal være glad eller græde.

Sandra Sommer fra 'De unge mødre' har længe håbet, at lægerne kunne finde frem tid, hvad hendes datter Merle fejler. Hun ved, at hun lider af epilepsi, men da Merle ikke udvikler sig som andre med epilepsi, og fordi hun langt fra er alderssvarende, har Sandra og manden Martin fået lavet en gentest af deres datter for forhåbentlig at få flere svar på Merles sygdom. Den gentest er der i weekenden kommet svar på, men den gav ikke nogle nye svar, som forældrene kunne bruge.

- Desværre var det den “afgørende” test for at finde en evt. “fejl” hos Merle i forhold til, hvad der skyldes hendes langsomme udvikling samt epilepsi, fortæller Sandra i dag til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Sådan arbejder skuespiller-Ulla Vejby hjemmefra

Nu venter parret på et opkald fra Rigshospitalet for det videre forløb.

- Vi ved ikke, hvad planen er herfra ,og hvad vi evt. selv kan gøre. Uvisheden er forfærdelig, og vi vil så gerne vide, hvad Merle fejler, så vi kan hjælpe hende bedst. Vores største tanker er jo, ‘tænk hvis hun bliver fejlbehandlet, eller vi kan gøre noget andet, end vi allerede gør’, fortæller Sandra fortsat.

LÆS OGSÅ: Bendtner strandet i Dubai: Raser mod medie

Sandras håb

Sandra er både er glad og ked af, at gentesten ikke viste nogle fejl hos Merle, men hun er samtidig frustreret over, at lægerne intet kan stille op.

- Der er ingen tvivl om at Merle ikke er som andre børn, hun er langt fra alderssvarende. Men hvad er grunden? Hvad er grunden til de ikke kan finde “fejlen”? De kan finde nye sjældne sygdomme, men intet hos min lille tutti. Jeg ved ikke helt om jeg skal være glad eller ked af det, skriver Sandra på Instagram med et lille håb.

LÆS OGSÅ: Ung mor har født

- Et lille håb i mig skriger på at det hele måske bliver godt, og hun om få år løber rundt. Men noget andet i mig siger, at det ikke kommer til at ske. Jeg elsker Merle uendelig højt, og det gør jeg, ligegyldig hvordan hun er og bliver, for hun er min lille fantastiske pige og væsen, men jeg kan mærke, at der er mere end blot epilepsi, skriver Sandra og fortsætter:

- Når jeg ser andre børn med epilepsi, ser jeg jo de udvikler sig både sprogligt, men også motorisk. Hvorfor gør Merle ikke det? Hvor ville jeg ønske, jeg havde en forklaring på alle mine spørgsmål. Uvisheden er forfærdelig!

LÆS OGSÅ: Remee vil gøre Kenya stolt af sin hudfarve