Natascha og David (Foto: Janus Nielsen og Discovery Networks Danmark)

Princess Natascha klar til ny faderskabstest

Den unge mors søn har endnu ikke set sin far, og det er heller ikke sikkert, at han kommer til det.

Princess Natascha Ellen Linea Kaup blev mor for tredje gang, da hun den 4. januar fødte sønnen Miso. Det blev dog ikke starten på den store familielykke, som 'De unge mødre'-deltageren ellers havde håbet på, og som seerne på tirsdag kan høre hende fortælle om i reportageserien.

Kort før fødslen opdagede Princess Natascha nemlig, at faren til barnet, den tidligere 'De unge mødre'-deltager David Bertelsen, havde en anden familie, og derfor slet ikke ville have noget med hende eller sønnen at gøre. Det har ikke ændret sig efter fødslen, og Miso har endnu ikke mødt sin far. Det afslører den unge mor over for Realityportalen.

- David har ikke set sin søn, og jeg tror heller ikke, at han vil. Han mener jo, at jeg har haft en anden på samme tid, så at han slet ikke er faren, fortæller Princess Natascha, der dog tager det helt roligt.

- Jeg ved, at han er far til Miso, for der er ikke andre muligheder end ham. Jeg har også skrevet ham på som far, men jeg ved faktisk ikke, om han har accepteret det. Jeg har skrevet til ham, men han svarer mig ikke.

LÆS OGSÅ: Ung mor er flyttet sammen med kæresten: Vi elsker det alle!

LÆS OGSÅ: Ung mor gik fra kæresten: Nu blomstrer kærligheden på ny

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Princess Natascha fortælle om sine politiske mærkesager.

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-vinder skal lave makeover for Princess Natascha

LÆS OGSÅ: Princess Natascha taler ud om fødslen: Derfor fødte jeg på hospitalet

Klar til faderskabstest

Da Princess Natacha for snart tre år siden blev mor til sønnen Novah, var hun heller ikke i tvivl om, at ekskæresten Mathias var sønnens far. Han nægtede dog, men efter et langt forløb, der endte med en faderskabstest, blev det slået fast, at den unge mor havde ret. og 'De unge mødre'-deltageren er klar til endnu en omgang, hvis det bliver nødvendigt.

- Hvis David nægter, så må vi jo tage den derfra. Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at han er far til Miso, så vi kan sagtens tage en faderskabstest. Det er selvfølgelig irriterende, hvis vi skal alt det igennem, men sådan må det jo være så. Jeg skal nok klare det, slår Princess Natascha fast.

Du kan følge Princess Natascha i 'De unge mødre' hver tirsdag aften klokken 20:00 på Kanal 4 og Dplay.

Realityportalen har forsøgt at få en kommentar fra David, men han er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Nu er sagen mod Nadia Shila endegyldigt afgjort: Her er dommen

LÆS OGSÅ: CHOK: Nadia Shila frygter hjertefejl hos ufødt barn