Natascha Linea raser: Nu stopper I!
Der er skabt en bølge af modstand mod skønhedskulturen, og den er Natascha Linea hoppet med på.
Vært på 'Paradise Hotel' Rikke Gøransson har med sit program 'Hvorfor skal Rikke være smuk?' sat fokus på skønhedsidealer og det forvrængede billede, som mange oplever på Instagram, hvor størstedelen fremstiller det "perfekte".
LÆS OGSÅ: WHAT! Her er kravene for at deltage i 'Gift ved første blik'
Natascha Linea, der er kendt fra 'De unge mødre', er gået med på bølgen om at oplyse, at ingen er perfekte.
- NU STOPPER I!, sådan indleder Natascha Linea et længere opslag på Instagram og fortsætter:
- Nej, jeg har ikke tænkt mig at suge maven ind, når jeg tager billeder af mig selv. Nej, jeg har ikke tænkt mig at tænke over, om jeg ser "gravid" ud i andres øjne, når jeg tager billeder af mig selv. Nej, jeg har ikke tænkt mig at gå i noget andet tøj for at skjule min mor delle.
Natascha Linea har født fem børn, hvoraf to er tvillinger. Hun bor lige nu i Tyskland med tvillingerne, mens hendes ældste datter bor hos sin far i Danmark, og de to største drenge er tvangsanbragt i Danmark.
- Min krop er ikke perfekt, jeg har strækmærker og mordellen. Men jeg prøver at elske min nye krop, som den ser ud nu. Så stop med jeres "ej hun ser gravid ud", "hun gør det sikkert for opmærksomheden". Jeg er IKKE gravid, og jeg vil bare gerne have lov til at tage et hurtigt billede i spejlet og poste det på min Instagram, uden at skulle tage højde for om jeg ser for tyk ud, slutter Natascha Linea.