Natascha Linea og bogforlag forsøgt truet til tavshed
Det er ikke alle, der er glade for, at 'De unge mødre'-deltageren udgiver sin selvbiografi.
Realityportalen.dk kunne i sidste måned fortælle, at Natascha Linea var i fuld gang med at skrive på sin selvbiografi, der efter planen rammer butikkerne til foråret næste år. Men det er ikke alle, der har været lige glade for nyheden omkring bogen. Det fortæller forlagschef hos mellemgaard, Kaj Sørensen, til Realityportalen.dk.
Allerede inden artiklen havde den unge mor flere gange antydet sit bogprojekt, og da det kom frem, at mellemgaard stod bag bogen, blev forlaget nemlig kontaktet af flere fra Natascha Lineas familie, der forsøgte at stoppe udgivelsen.
LÆS OGSÅ: Ung mor reddede sønnen ud af brændende bil
- Da det kom ud, at hun var ved at skrive den her bog, blev vi nærmest kimet ned af hendes familiemedlemmer. Hendes mor og to andre familiemedlemmer ringede alle i løbet af kort tid for at stoppe udgivelsen, siger forlagschefen.
- Vi følte os faktisk truet til ikke at udgive hendes bog. Jeg ved ikke, hvad der står i bogen, men det må i hvert fald være noget farligt noget, som de ikke er interesseret i at få ud.
Det har dog ikke haft den ønskede virkning for den unge mors familie.
- Vi udgiver selvfølgelig stadig bogen, og så kan folk selv få lov til at læse om det hele der, fortsætter Kaj Sørensen.
LÆS OGSÅ: Natascha Linea: Her er sandheden om min date
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se Natascha Linea og Ole tale politik.
LÆS OGSÅ: Natascha Linea klar til ‘Paradise Hotel’
Natascha Linea: Derfor skriver jeg den
Natascha Linea var udmærket godt klar over, at flere af hendes familiemedlemmer ikke ligefrem ville juble over nyheden omkring bogen. Tidligere har hun også fortalt, at flere personer er gjort anonyme i bogen, hvis de ikke har ønsket at medvirke. Det gælder dog ikke hendes mor.
- Folk ville alligevel kunne regne ud, hvem der var tale om. Så det ville ikke give mening. Men jeg vidste godt, at hun ville blive sur over bogen, siger Natascha Linea til Realityportalen.dk.
Hvorfor skriver du så om hende i bogen, hvis du vidste, at hun ville blive sur?
- Hun ville blive sur uanset hvad. Det gør hun altid. Hun bliver først tilfreds, når jeg helt stopper med medierne, og det gør jeg ikke. Så når hun alligevel bliver sur uanset hvad, så tænkte jeg, at jeg lige så godt bare kunne skrive bogen.
LÆS OGSÅ: Ung mor dropper veganer-tanker: Jeg er så glad for min nye pels
Hvad skriver du om hende og dine andre familiemedlemmer, siden de bliver sure?
- Det må man jo vente med at læse, når bogen kommer. Men jeg er faktisk ikke så slem mod min mor, for jeg har omformuleret mange sætninger. I stedet for at sige, at hun har været en dårlig mor, så skriver jeg bare, at jeg har manglet opmærksomhed - for at give et eksempel. Der er også nogle ting om hende, jeg har udeladt.
Der har jo tidligere været sager, hvor dine familiemedlemmer har beskyldt dig for at lyve om forskellige ting. Kan man være sikker på, at det er sandheden, der står i bogen?
- Ja, alt det, der står i bogen, er sandt. Det er min sandhed og som jeg har oplevet tingene.
Den unge mor har netop afleveret bogen til forlaget, der nu skal rette korrektur og komme med forslag til ændringer, inden bogen sendes til tryk. Derfor forventes det, at den kommer i handlen i løbet af foråret 2018.
Realityportalen.dk har været i kontakt med Natascha Lineas mor, der ikke ønsker at kommentere på sagen.
LÆS OGSÅ: Ung mor om stor beslutning: Det er et egoistisk valg