Nadia Shilas advokat: Vi er uenige i dommen, men ...
'De unge mødre'-deltageren og hendes advokat overvejer i øjeblikket, om de skal anke den dom, som hun fik i sidste uge.
I torsdags faldt der dom i sagen mod ‘De unge mødre’-deltagerne Nadia Shila Petersen og Heidi Pedersen. De blev kendt skyldige i de fleste af de 73 forhold, de var anklaget for, og en enig domsmandsret fandt, at Nadia Shila skulle straffes med seks måneders ubetinget fængsel, mens Heidi fik fire måneder ubetinget fængsel.
LÆS OGSÅ: Nadia Shila og Heidi: Derfor svindlede vi
Realitydeltagerne var dog ikke selv mødt op i retten, da de i øjeblikket befinder sig i USA. Derfor ville advokaterne Hans Mogensen og Susan Jørgensen, der repræsenterede henholdsvis Nadia Shila og Heidi, heller ikke sige alt for meget umiddelbart efter retssagen, da de først ville vende sagen med 'De unge mødre'-deltagerne. Det har Hans Mogensen nu gjort med sin klient.
- Ja, jeg har været i kontakt med Nadia Shila efter dommen, oplyser Hans Mogensen i en mail til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Nadia Shila og Heidi taler ud om dommen: Jeg er lidt ligeglad
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan komme med Nadia Shila og kæresten ud at tjene penge.
LÆS OGSÅ: Eksperter: Det sker der med Nadia Shila, hvis hun bliver dømt
"Hun har næppe foretaget sig noget kriminelt"
I mailen gør han det klart, at både 22-årige Nadia Shila og ham selv er uenige i rettens beslutning om at kende 'De unge mødre'-deltageren skyldige i alle de forhold, der relaterer sig til den psykisk syge FJ. Ifølge anklagemyndigheden udnyttede Nadia Shila ham og hans personlige oplysninger i en lang periode, hvor hun bestilte varer og optog lån i hans navn.
Retten fandt det dog ikke bevist, at der var tale databedrageri og dokumentfalsk, som anklagemyndigheden ellers mente. De var dog ikke uenige om, at der var foregået noget kriminelt, og derfor blev Nadia Shila kendt skyldig for åger efter straffelovens § 282 - noget, som anklageren subsidiært havde nedlagt påstand om.
- For åger straffes den, som udnytter en anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for, står der i straffelovens § 282.
LÆS OGSÅ: Anklageren i retten: Vi har beslaglagt 230.000 fra Nadia Shila
'De unge mødre'-deltageren selv har dog slået fast, at FJ, der på grund af sin psykiske tilstand ikke selv var til stede i retten for at vidne, frivilligt har givet hende alle tingene og opfordret hende til at optage lån i hans navn. Derfor mener hun selv, at hun er uskyldig, og advokaten ser det på samme måde.
- Som sagen er oplyst i retten, er jeg enig med Nadia Shila i, at hun næppe har foretaget sig noget kriminelt i forhold til den person, som selv har ønsket at give hende gaver, som selv har overgivet sit NemID og kopi af nøglekort til hende og som - på trods af, at andre overfor ham har beskrevet situationen som udnyttelse - er fortsat med at lade Nadia Shila disponere i sit navn. Det er først på et sent tidspunkt, hvor den pågældende person er blevet repræsenteret ved advokat, at han selv beskriver det som udnyttelse eller noget kriminelt, skriver Hans Mogensen og fortsætter:
- Men da pågældende person ikke selv har afgivet forklaring i retten, er det ikke muligt at afgøre, om det er en opfattelse, som han er blevet påduttet af andre, eller som han på et tidspunkt selv er kommet til. Særligt er det ikke muligt at afklare, om der er forskel i den juridiske bedømmelse af mindre gaver ydet i starten af forløbet i forhold til større dispositioner/gaver, der er ydet på et senere tidspunkt. Men Nadia Shila er i byretten dømt over én kam for alle forhold, fortsætter han.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Nadia Shila er med i den nye sæson af ‘De unge mødre’
Anker formentlig ikke
Som Realityportalen tidligere har beskrevet, så blev sagen fremmet efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, hvor der maksimalt kan gives seks måneders ubetinget fængsel. Dommeren antydede, at man gerne ville give Nadia Shila en hårdere straf, men det var ikke muligt, og derfor er advokaten ikke sikker på, at der er noget at hente i landsretten.
- Som det fremgår af formuleringen (i straffelovens § 282, red.), kræves det, at der foreligger et aftaleforhold mellem parterne, for at forholdet er kriminaliseret efter bestemmelsen, og et sådant aftaleforhold er ikke blevet dokumenteret i byretten. Selv om det således kunne ligge lige for at lade landsretten se på et spørgsmål, hvor jeg og Nadia Shila er uenige med byretten i, at der er tale om et kriminelt forhold, er det langt fra sikkert, at sagen også ankes til landsretten, skriver Hans Mogensen og fortsætter:
- Det er således ikke sikkert, at Nadia Shila vil ”slippe billigere”, selv om hun måtte vinde sagen i landsretten, idet landsretten muligt kan vurdere, at de øvrige forhold isoleret set rammer det strafmaksimum på seks måneder, som gælder, når sagen afgøres uden tiltaltes fremmøde i retten, og tiltalte ikke har accepteret en højere strafferamme.
LÆS OGSÅ: Nadia Shilas søster: Jeg håber, de kommer i fængsel
Og det kan blive dyrt for den unge mor.
- Hvis der ikke opnås et for Nadia Shila mere gunstigt resultat i landsretten, vil hun tillige risikere også at skulle betale sagsomkostninger for landsretten. Der er under sagen beslaglagt værdier hos Nadia Shila til sikkerhed for betaling af sagsomkostninger og erstatningskrav, og det har derfor en reel økonomisk betydning, om der påløber flere sagsomkostninger.
- På denne baggrund er vi gået i tænkeboks med hensyn til en eventuelt anke, og som det ser ud lige nu, er det nok mest sandsynligt, at der ikke ankes, slår Hans Mogensen fast over for Realityportalen.
Nadia Shila har selv erkendt en lang række af de bedrageri-forhold, hun stod tiltalt for, og derfor ligger det fast, at hun ikke kan slippe helt for straf ved at anke dommen.
LÆS OGSÅ: Nadia Shila: Derfor vil jeg ikke tage min straf