Lettet 'X Factor'-dommer: Har gået længe med stor hemmelighed
Kwamie Liv har de sidste måneder holdt kortene tæt ind til kroppen, men nu kan hun endelig dele nyheden med alle.
Siden Oh Land trak sig fra 'X Factor', har spørgsmålet været, hvem der ville overtage pladsen. Men fredag kunne TV 2 endelig løfte sløret for det nye medlem i dommertrioen.
Det bliver den 36-årige sanger og sangskriver, Kwamie Liv. Da hun blev spurgt, om hun ville være ny dommer i 'X Factor', var der ikke noget, der talte imod, men hun skulle selvfølgelig alligevel overveje det grundigt.
LÆS OGSÅ: Amalies mor taler ud om total nedtur
- Det er jo klart noget helt nyt, selvom det er indenfor det kreative felt og indenfor musikkens verden. Men bund og grund kan jeg mærke, at det er et kapitel og en udfordring, jeg har lyst til at prøve af, og jeg er for nysgerrig til at sige nej, når jeg får sådan et opkald, siger Kwamie Liv, der desuden også har medvirket i 'Toppen af poppen'.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Kwamie Liv fortæller, hvordan hun har det med at være den nye dommer i 'X Factor'...
Der er nu gået nogle måneder, siden hun fik opkaldet med jobtilbuddet fra TV 2, og for Kwamie Liv har det været en lang periode at gå og holde en så stor og glædelig nyhed for sig selv.
LÆS OGSÅ: Efter psykisk terror: Deltager ude af 'Ex on the Beach'
- Man skal virkelig gå med den hemmelighed. Jeg tænker, at der er nogle familiemedlemmer, der kigger med lige nu og tænker: ”Wauw! Den har hun holdt rimelig godt.” For man må jo ikke sige et ord om det. Men nogle gange er det godt at gå med noget, inden det tilhører alle, siger sangerinden til HER&NU.
Kwamie Liv har første rigtige arbejdsdag i dag, mandag den 27. september, hvor første audition i rækken finder sted i Aarhus. Her skal hun sammen med Blachman, Martin Jensen og Sofie Linde møde og spotte alt det talent, der forhåbentlig gemmer sig ude i Danmark.
LÆS OGSÅ: Har Janni sagt undskyld til Tina? Nu svarer Janni