Amalies mor taler ud om total nedtur

I sin nye bog fortæller Charlotte meget mere om sit liv og ikke mindst sin store nedtur.

Amalie Szigethys mor, Charlotte Lytton Kejser - bedre kendt som Lotte, er på gaden med en ny bog, som går endnu tættere på hende selv og datteren end nogensinde før. Den handler om de sidste ti år, hvor Amalie har været et kendt ansigt i hele Danmark og fortæller mange af de ting, man ikke ser på tv.

LÆS OGSÅ: Ung mors datter er indlagt: Vi er meget bange for at miste

- Bogen går tæt på mine relationer og skilsmisser, min kærlighed, min økonomisk deroute og den ihærdighed og målrettethed jeg fandt frem, så jeg kunne komme op af det hul, jeg var havnet i, fortæller Lotte om sin nedtur og forklarer:

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor man kan se Amalie ankomme til sin 30-års fødselsdag.

- Jeg blev skilt og mistede mit hjem, mit arbejde, mit eksistensgrundlag og havnede i en lille betonlejlighed. Derfra var der kun en vej, og det var op, fastslår hun og fortsætter:

- Jeg har aldrig talt om de her ting før. Jeg er for længst oppe af hullet, har succes i livet igen, er glad og tilfreds, jeg mangler intet - hverken menneskeligt eller materielt. Jeg er en fighter ligesom Amalie er, fastslår Lotte.

LÆS OGSÅ: Vidste du det? ‘Robinson’-deltager gift med ‘Paradise’-babe

Amalie kunne ikke kende sin mor til sidst

Netop datteren var ifølge bogen en af årsagerne til, at Amalies mor endte med at forlade sin seneste kæreste.

- Amalie var god til at puffe til mig. Mor, sagde hun, jeg kan ikke kende dig. Du er ikke glad mere, og du er forandret. Du er så sur og stresset. Det satte noget i gang indeni mig. Jeg blev enormt ked af det og flov over, jeg ikke kunne tilbyde mit gode humør, energi og det sædvanlige overskud, skriver Lotte i bogen og fortsætter:

LÆS OGSÅ: CHOK: Reality-deltager gift med Paludan

- I dag siger Amalie, at hun og mine to sønner har givet udtryk for, at jeg nu er den gamle gode mor igen. At jeg er landet et sted i mit liv, hvor børnene kan genkende mig, på godt og ondt. Mine børn kunne godt lide min kæreste og omvendt, der var blot nogle grundlæggende ting i vores forhold, der ikke fungerede, og det smittede af på stort set alle i familien.

Ingen ny mand

Hun afslører også, at der ikke er en ny mand inde i billedet. Hun er et sted i sit liv, hvor hun føler sig mættet af parforhold og ikke tror, at der kommer til at være en mand i hendes liv igen.

- Jeg har været alene nu i nogle år, og jeg har været i parforhold, siden jeg var 18 år gammel. Nu er jeg 57 og nyder egentlig at være alene for første gang i mit liv, selvom det har været svært at acceptere, at jeg ikke skulle have en mand, jeg kunne dele mit liv med, fortæller Lotte og fortsætter:

- Jeg har accepteret, at mit liv er fyldt med andre ting end parforhold. Jeg har lært at navigere i at være alene, og jeg er ovenikøbet som sagt begyndt at nyde det. Men det udelukker ikke kærligheden, den kommer, eller også kommer den ikke.

LÆS OGSÅ: Efter alvorlig ulykke: TV3 ændrer ny sæson ‘Robinson’

Charlotte mødte Amalies far, Thomas, da hun var 18 år gammel, og de to blev gift og fik to børn. Men de blev skilt på grund af utroskab, som Lotte også skriver om i bogen. Herefter har hun haft to længerevarende forhold og har fået en søn mere. Amalies yngste lillebror er 20 år den dag i dag, mens hendes storebror er 33.

Da Thomas døde sidste år tog det hårdt på Lotte, fordi han var hendes første store kærlighed, og samtidig måtte hun være der for Amalie og hendes storebror, som altså mistede deres far.

Man kan læse meget mere om både nedturen og Lottes tidligere forhold i hendes bog 'Scenen er din - Ti år på tv med Amalie', som er på gaden nu og kan købes HER.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-deltager afslører graviditet