Ditte Marie fra 'Fede forhold'

DR-deltager troede, hun havde aborteret: Pludselig var der hjerteblink

Ditte fra DR-programmet 'Fede forhold' havde fået at vide af lægen, at fosteret ikke havde liv, men pludselig viste scanningen noget andet.

Ditte Marie Brandstrup fra DR2-programmet 'Fede forhold' har altid skulle kæmpe for at blive gravid.

LÆS OGSÅ: Mette afslører: Ville ikke bruge nøglen på Stig

Artiklen fortsætter under videoen af Mia og Mie fra 'Kærlighed hvor kragerne vender'

Men efter flere aborter blev hun i august 2022 mor for første gang med kæresten Christian. Parret ønskede flere børn, og lykken var hurtigt gjort igen, men det skulle vise sig at være en rutchebanetur af følelser.

- Der var en del bump på vejen. Det startede med en kraftig menstruation, så mistænkte de en graviditet uden for livmoderen, men mine HCG-tal steg, så blødte jeg lidt mere og de scannede mig og fandt et foster, men de sagde, det var dødt, fortæller Ditte til HER&NU og Realityportalen og tilføjer:

- Vi fik det at vide en mandag, at der intet liv var, men fordi jeg havde blødt igen, ville de tage blodprøver over to dage og derfor vente med at se mig til om fredagen. Jeg insisterede på de gav mig en tid til udskrabet fredag, men det ville de ikke, så det var meget voldsomt at vide, ens barn var dødt og samtidig måske skulle vente en hel uge på udskrab, fordi de ikke ville have tid til det, men kun til en samtale.

Pludselig hjerteblink

Heldigvis blev Ditte sat på en akutliste fredag til operation, men endnu heldigere er det, at de scannede hende, inden de foretog udskrabet.

- Da jeg skulle have det fjernet, fandt de et fint foster med et super hjerte, og de kan ikke forklare hvorfor, fortæller Ditte og fortsætter:

- De sagde faktisk bare, at nogen gange kan det være svært at se, hvilket ingen mening giver, da der var en overlæge, en reservelæge og en studerende, der kiggede. Jeg tror, de har haft meget travlt.

LÆS OGSÅ: Sengeliggende sommer: Jada aflyser alt

Kæmpe chok

At Ditte og Christian gik fra en abort til liv, var et kæmpe chok.

- Det var meget voldsomt, og vi var virkelig i chok i flere uger efter, fortæller Ditte, der nu er 14 uger henne og har fået gode tal til nakkefoldscanningen.

- Alt var super fint, så nu håber vi på, resten af graviditeten forløber fint. Jeg har det i hvert fald godt denne gang, hvilket er dejligt.

I Dittes forrige graviditet udviklede hun en depression på grund af hormonmedicinen, men denne gang er det anderledes.

- Jeg fik noget andet medicin denne gang for at holde på barnet. Jeg har kun lidt kvalme on and off, ellers har jeg det virkelig dejligt.

LÆS OGSÅ: 'Kærlighed hvor kragerne vender'-stjerne afslører graviditet

Ditte skal have planlagt kejsersnit på Christians fødselsdag den 19. december.

Ditte Marie fra 'Fede forhold'