Sussi søger elskere
Den bramfri sangerinde er klar til at prøve lidt af hvert.
Sommeren har ramt Danmark, varmen brager ind over landet, og det er tid til at vise bikinikroppen frem. HER&NU møder musikeren Sussi Nielsen på stranden i Saltum tæt på gården, hvor hun for nogle måneder siden tog afsked med sin elskede Leo, som hun var sammen med gennem et helt liv.
Sussi har altid været en attraktiv kvinde, og mange mænd havde ingen hæmninger, selvom Leo stod ved siden af. Nu, efter at Sussi er blevet alene, så vælter det ind med tilbud.
LÆS OGSÅ: Mia flyttede for kærligheden: Nu vil hun hjem
- Der er nogle, hvor jeg tænker: ”Arhhh, for fanden altså”, når de kommer og siger ”Trænger du ikke til ordentlig en?”, siger 67-årige Sussi Nielsen grinende og tilføjer:
- Men så er der også nogle af de søde, som forstår at gøre det på en sød måde, og det er da superlækkert i min alder. Det er da superlækkert for en kvinde i det hele taget at få at vide, at hun ser godt ud.
Vil prøve lidt af hvert
Når temperaturen stiger på termometeret, så stiger temperaturen også i blodet på Sussi.
- Jeg får da så absolut mere lyst til livet, men jeg har også brug for at være alene og finde mig selv. Jeg skal ikke have en fast kæreste, men det er jo ikke det samme som, at jeg ikke vil have nogle elskere. Gerne flere. Jeg vil prøve lidt af hvert.
Leo var meget syg og medtaget af sygdommen i de sidste år af hans liv, og det betød også en manglende intimitet i parrets forhold.
- Det var der overhovedet ikke, og det var jo synd for Leo. Han spurgte jo tit: ”Vil du ikke holde lidt om mig?”, og når jeg så havde holdt om ham i et minut, så sagde han stop: ”Jeg kan ikke få vejret, og det gør ondt i min krop”. Jeg bliver så ked af det, når jeg tænker på ham sådan, det var altså synd for Leo. Jeg havde det jo godt nok.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Så meget ligner datteren Cecilie Haugaard
- Det skal ikke være nogen hemmelig, at det er længe siden, at jeg har været intimt med nogen, og det savner jeg meget. Det kan jeg da mærke nu. Bare det at være tæt sammen med et andet menneske.
Sussi nyder en is i klitterne ved Saltum Strand Iscafé, og Isbaronen, som ejer caféen, vil have Sussis nye orkester, Sussi & Drengene, til at komme og spille ved stranden.
- Vi spiller masser af udendørs spillejobs her i sommer. Jeg har også fået et par nye titler, blandt andet som medkonferencier på Skivefestivalen, og det var sjovt at prøve noget helt andet. Det var så hyggeligt at opdage, hvor mange af de unge mennesker, som kender mig, og mange som kom og ville have en selfie.
LÆS OGSÅ: Ditte Julie springer ud som smykkedesigner
Samler appetit i lokalområdet
Sussi har absolut ingen planer om at stoppe med hverken at nyde livet eller at optræde.
- Hele sidste år kom folk og spurgte mig og Leo, om vi snart skulle på pension. Det irriterede mig. Men det var jo fordi, at folk så jo, hvor syg Leo var, og han så jo også ud som om, han trængte til det. I år har jeg ikke hørt det en eneste gang, tværtimod komme folk og siger til mig: ”Hvor er vi glade for, at du kommer ud”, og ”Hvor er det dejligt, at du har mod på livet igen”.
LÆS OGSÅ: Ærlige Stephanie: Sådan har svigermors død påvirket familien
Et af de steder, hvor Sussi har mulighed for at møde en dejlig mand er, når hun går ud at spise.
- Leo og jeg begyndte at gå til fællesspisning i vores lokalområde, og det er jeg fortsat med. Det er hyggeligt. Ved den sidste fællesspisning i Sønder Saltum, der sad og jeg lige og kiggede rundt for sjov for at se, om der var en mulig kandidat til noget som helst sjovt. Men de mulige var desværre optaget med kone og børn, og resten tænkte jeg: ”Narhhhh…”. Man må godt være lidt kræsen.
Se flere flotte strandbilleder af Sussi i dennes uges HER&NU.