Lider af invaliderende sygdom: - Jeg græder i fosterstilling
Når anfaldene kommer, har Martina fra 'Fede Forhold' svært ved at være mor for sin egen datter.
For seks år siden tog 34-årige Martina Gravlund Nielsen fra 'Fede forhold' en tur til lægen efter en lang periode med hovedpine. Hos lægen fik hun stukket en pakke smertestillende og et glas vand i hånden, men i virkeligheden havde hun brug for meget mere hjælp.
LÆS OGSÅ: Anders og Torben i store problemer
Artiklen fortsætter under videoen.
Det fandt hun ud af, da hendes kone, 29-årige Anne-Mette Gravlund Nielsen, tog affære og bestilte en tid hos optikeren til Martina.
- Jeg fik taget et almindeligt sundhedstjek hos optikeren, og der fandt de ud af, at jeg havde et tryk på synsnerven, fortæller Martina.
Efter sundhedstjekket fik Martina besked på, at hun skulle opsøge en øjenlæge hurtigst muligt.
- Tre dage senere sad jeg hos øjenlægen, som sendte mig direkte videre til neurologisk afdeling på sygehuset, og her fandt de ud af, at jeg ikke bare havde et tryk på synsnerven - jeg havde et forhøjet tryk i kraniet, forklarer Martina, som i den forbindelse blev diagnosticeret IIH (Idiopatisk intrakraniel hypertension), som ofte er skyld i kraftig hovedpine og sanseforstyrrelser.
LÆS OGSÅ: Bolette og Jaffer klar med babynavn
Invaliderende sygdom
I dag - seks år senere - lever Martina stadig med IIH, da det er en kronisk sygdom, og selvom den er blevet en del af hverdagen, er det dog langt fra nemt.
- Nogle gange er mine migræner så kraftige, at der er dage, hvor jeg bliver nødt til at sygemelde mig fra mit praktiksted. Jeg ligger og græder i fosterstilling, jeg har slem kvalme, og nogle gange kan jeg slet ikke formulere mig. Det kan nærmest virke som om, at jeg har fået et slagtilfælde, når det er rigtigt slemt, forklarer Martina og fortsætter:
- Når det sker, kan jeg ikke en gang være mor for min egen datter, og jeg kan ikke være der for min familie.
En stærk kone
Heldigvis er familien - specielt Anne-Mette - der for Martina.
- Jeg har en virkelig stærk og sej kone, så når det sker, så tager hun over og er sygepasser og er super mor og en super kone, fortæller Martina.
LÆS OGSÅ: Sinan fik advarsler af produktionen i 'Paradise Hotel'
Anne-Mette lægger dog ikke skjul på, at det er enormt hårdt.
- Det er voldsomt, når man står med Martina, som har migræne og en datter, som ikke er særlig gammel. Man er meget på. Når vi laver planer, tager vi ofte udgangspunkt i, at vi er to voksne, men så bliver det hele vendt 180 grader på ingen tid, forklarer Anne-Mette, som dog slår fast, at det værste er at vågne op til en kone, som græder, og er i smerte.
LÆS OGSÅ: Dan Andersen i babylykke: Far for anden gang
I dag er Martina overvægtig, og hun har fået at vide, at det forhøjede tryk i hjernen kan blive mindre, hvis hun taber sig. Derfor var det også en motivation, da hun sammen med Anne-Mette tilmeldte sig 'Fede Forhold'.
Du kan se 'Fede forhold' hver mandag klokken 20.30 på DR1 eller på DRTV.