'De unge mødre'-Melissa taler ud om hård lynfødsel
Fredag blev Melissa mor for tredje gang, og nu åbner hun op omkring fødslen.
Det var en noget utålmodig Melissa Ploug, der sidste uge rundede terminsdatoen og over for Realityportalen gjorde det klart, at hun var mere end klar til at føde sit tredje barn. Barnet lod dog vente på sig, og først fem dage efter termin kunne Melissa og kæresten René juble over at få sig en sund og rask søn.
- Det er stadig helt vildt ubeskriveligt, at jeg nu er mor til ikke én, ikke to, men tre børn! Tænk at blive beriget med tre sunde og raske og helt perfekte børn. Wow, jamen, det er jeg; så heldig har jeg lige været, jubler Melissa over for Realityportalen.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-stjerne er blevet gift
LÆS OGSÅ: Lykkelige Nadia Shila afslører endnu en familieforøgelse
Artiklen fortsætter under videoen, hvor hun kan se den hilsen, som Melissa tidligere har sendt til 'De unge mødre'-seerne:
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Bent kæmper for kærligheden: Vil vinde ekskæresten tilbage
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Melissa chikaneret på nettet
Det tog fem ekstra dage for sønnen at blive klar til at komme til verden, men da han endelig blev klar, gik det hurtigt. Fredag aften omkring klokken 18 begyndte Melissa at få veer, og klokken 23 ankom hun til hospitalet, hvor sønnen kom til verden én time og 39 minutter senere.
- Forløbet var hårdt, det skal der ikke være nogen tvivl om. Fra klokken cirka klokken 22 havde jeg nærmest ingen pauser i mine veer. Og da vi ankom på fødegangen, blev jeg guidet direkte ind på en fødestue, da en garvet jordemoder kunne høre på mine vejrtrækninger, cirka hvor langt i processen vi var, og hendes vurdering var ganske rigtig, siger Melissa og fortsætter:
- Jeg var fire-fem centimeter åben ved ankomst, og allerede 20 minutter senere var jeg mellem syv og otte centimer åben. Derfra var tiden én lang ve, og det meste er lidt sløret. Men i fjerde pres kom vores lille dreng til verden, og vi kiggede begge på hinanden - dels fordi han var ret lilla og først ikke sagde noget, da navlestrengen åbenbart blev strammet om halsen, da han blev født. Men de fik hurtig gang i ham, og så kunne vi fokusere på, hvor lille og fejlvurderet hans vægt var.
LÆS OGSÅ: Princess Natascha åbner op om barnets far: Ja, vi er kærester
SE BILLEDET: Nu står han frem: Her er Natascha Lineas kæreste
Lille og perfekt
Ugen inden fødslen havde Melissa og René fået at vide, at sønnen vejede 3800 gram, og den vægt havde de fået bekræftet dagen før. Derfor var parret noget overraskede, da en noget mindre dreng kom til verden.
- Men ud kom en 3268 gram og dejlige 52 cm lille, perfekt dreng med krøllet øre som sin far og storebror Justin samt de fineste små, krogede tæer, som både jeg, Joshua og Justin er født med. Vi var ikke i tvivl, at vi var blevet forældre til endnu et pragteksemplar, siger den nybagte mor.
To gange tidligere har Melissa prøvet at skulle føde, og derfor var det en helt anden oplevelse denne gang.
- Fødslen er en helt anden historie end de to foregående - fra at være 19 år, bange, usikker og alene og ikke vide, hvad man skal igennem, til at stå som 28 årig, få veer hjemme 18.02 uden panik, håndtere veerne indtil de var regelmæssige og heftige, for så at komme på hospitalet og uden bedøvelse eller smertelindring kunne føde en baby på 1 time og 39 minutter.
LÆS OGSÅ: Princess Natascha åbner op: Sådan var min seksuelle debut
LÆS OGSÅ: Princess Natascha taler ud om stofmisbrug og overdosis
Stolte, men trætte
Det nyfødte familiemedlem har skabt stor glæde hjemme hos 'De unge mødre'-deltageren.
- Begge hans storebrødre er pavestolte. De ventede hjemme hos os selv sammen med deres mormor. Joshua havde rykket ind på sofaen om natten, fordi han ikke kunne sove af bare spænding. Justin stod op ved halv 7-tiden og fik mødt sin lillebror, og med store blå øjne og kæmpe smil vidste jeg, at han havde godkendt ham straks, siger Melissa og slår fast, at lykke ikke er den eneste følelse, der i øjeblikket er i familien.
- Ligeså lykkelige vi er, ligeså trætte er vi ikke mindst. Det har været tre sindssygt hårde dage, og søvn herhjemme er totalt opreklameret, fordi lillebror er en madglad dreng. Han sover mellem sine måltider, og så går der som udgangspunkt 10-20 minutter, så er han der igen, fortæller den unge mor.
Melissa og René har fundet et navn til drengen, men det holder de for sig selv, indtil hele familien har mødte sønnen og fået navnet at vide.
LÆS OGSÅ: Efter fængselsdom: Nu afslører Heidi, om hun har anket
LÆS OGSÅ: Nadia Shila og Heidi: Derfor svindlede vi