Corona-pandemi forhindrer showet: 'X Factor' er aflyst
På grund af corona-pandemien er 'X Factor' aflyst.
Coronapandemien har ført til, at Danmark lukker ned. Det meddelte Statsministeren igår under et pressemøde, hvor en række tiltag blev fremlagt, og blandt andet blev forsamlinger med mere end 100 personer forbudt.
LÆS OGSÅ: Sofie Linde efter ‘X Factor’-liveshow: Det var på alle måder den underligste aften
Som et led i nedlukningen aflyses nu underholdningsprogrammet 'X Factor', der sidste fredag blev afholdt uden publikum.
- Efter gårsdagens udmeldinger fra regeringen står det klart, at situationen med corona i Danmark har nået et nyt niveau. TV 2 følger naturligvis regeringens retningslinjer og har besluttet, at der ikke bliver sendt 'X Factor' i de kommende uger, skriver TV 2 i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Ude af ‘X Factor’: Sway er ikke færdige endnu
Foreløbig udskydes 'X Factor' de kommende to fredage. Hvordan tingene ser ud herefter, vil TV 2 tage stilling til, alt efter hvordan situationen i Danmark udvikler sig.
'X Factor'-finalen er desuden flyttet fra Horsens, og skal i stedet, som planen ser ud nu, afholdes i 'X Factor'-studierne i Brøndby.