Ny ung mor jubler: Jeg skal giftes!
Kæresten gik på knæ under en middag på Jensens Bøfhus, og 'De unge mødre'-deltageren var ikke i tvivl om svaret.
I tirsdagens afsnit af 'De unge mødre' fik seerne for første gang lov til at møde 24-årige Maria Galthéen og hendes kæreste, 27-årige Niklas Dahl. Det lykkelige par har været sammen i næsten et halvt år og har boet sammen i fire måneder, og i fremtiden kommer de også til at kalde sig mand og kone.
Niklas var nemlig på knæ, da parret sidste fredag var ude at spise sammen på Jensens Bøfhus. Og Maria var ikke i tvivl om, hvad hun skulle svare. Det afslører det nyforlovede par over for Realityportalen.dk.
- Han har fra start snakket om, at han gerne vil giftes og alt sådan noget, og så friede han i fredags. Jeg blev selvfølgelig meget glad og sagde ja, jubler den unge mor.
LÆS OGSÅ: Ny ung mor forladt under to graviditeter: Det har været hårdt
LÆS OGSÅ: Natascha Linea om kæresten: Vi skal giftes og have børn
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se et gammel klip fra 'De unge mødre', hvor der også blev friet på Jensens Bøfhus.
LÆS OGSÅ: Kylie Jenners datter har ændret far
LÆS OGSÅ: Ny ung mor: Jeg turde ikke fortælle om graviditeten
Drømmer om kæmpestort bryllup
Endnu er det ikke på plads, hvordan og hvornår brylluppet skal foregå. Men det er tydeligt, at parret ikke har helt samme drømme for bryllupsdagen.
- For mig er det fint, hvis det bare bliver på rådhuset. Bare vi bliver gift. Men der er Maria ikke helt enig. Det skal være kæmpestort, griner Niklas.
- Jeg vil i hvert fald gerne have et fint og stort bryllup, så det kræver lidt planlægning. Men jeg tror, at vi har i tankerne, at det skal være til sommer eller deromkring, fortsætter Maria.
LÆS OGSÅ: Drømmen brast med Amalie: Peter Birch afslører ny flamme
LÆS OGSÅ: Nadia Shila er skuffet over sin mor: Det er hårdt
Mødtes på Facebook
Parret mødte hinanden på internettet sidste år og blev kærester, da den unge mors yngste søn var seks uger gammel. Og siden har han været i børnenes og Marias liv.
– Vi mødte hinanden på Facebook, hvor Niklas tog kontakt til mig. Så skrev vi lidt sammen, og så kom han på besøg herhjemme, hvor han faktisk blev og overnattede, og så har vi været kærester lige nu, fortæller Maria, der officielt flyttede sammen med kæresten to måneder senere.
Børnene har taget godt imod Niklas, og allerede fra første dage begyndte Marco af sig selv at kalde ham far, da de var på legeplads sammen.
– Det gør mig glad, for det betyder jo bare, at de er glade for ham. Men jeg tog det også som et tegn på, at Marco har manglet en form for faderfigur i sit liv. Det har han så fået nu, siger Maria.
I galleriet over artiklen kan du se flere billeder af det lykkelige par, som du kan følge i 'De unge mødre' hver tirsdag klokken 20:00 på Kanal 4.
LÆS OGSÅ: ‘Big Brother’-deltager i retten: Tiltalt for at tæve datteren i årevis
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Linse optager nyt program