Mikkel Skelskov politianmelder Amalie: Hun lyver!
Mikkel Skelskov åbner nu op for, hvordan de sidste otte måneder har været dét, han kalder for enhver fars værste mareridt.
Tidligere i dag udgav Amalie Szigethy et blog-indlæg, hvor hun fortalte hele sin version af historien om en far, der ifølge Amalie ikke har set sit barn i otte måneder, lyver om hele sit liv og er på stoffer.
Nu tager Mikkel Skelskov bladet fra munden og åbner op om, hvordan han har oplevet hele forløbet, for bortset fra, at han ikke har set sin datter i otte måneder, kan han ikke genkende det billede, Amalie tegnede af ham i morges. De seneste otte måneder har været nogle af de hårdeste i hans liv, fordi han har kæmpet en indædt kamp for at få lov at se sin datter.
- Amalie er jo tidligere dømt for at lyve i retten, så hun vil gå rigtig langt for at få sin vilje. Jeg kan bare sige, at det har været en kamp, siden før Josephine blev født. Jeg måtte ikke være med til fødslen, og det var jeg virkelig ked af. Amalie ringede ikke engang til mig og fortalte, at jeg var blevet far. Det gjorde Ekstra Bladet. Og Amalie fik kejsersnit, så hun vidste jo præcis, hvornår det var, fortæller Mikkel om starten på det hele.
LÆS OGSÅ: Amalie taler ud: Peter bliver aldrig 'the one'…
På trods af, at Amalie tidligere på dagen udgav sit blogindlæg, har Mikkel Skelskov i dag set sin datter for første gang i otte måneder. Amalie valgte nemlig tidligere på dagen at møde op til Mikkels samvær med Josephine i Statsforvaltningen.
- Det går altid fint, når jeg har samvær med Josephine. Det går stille og roligt. Jeg leger med Josephine, og hun er glad. Det gik også fint i dag, og det vil børnepsykologen, som er tilstede, bekræfte. Jeg har bedt om, at der er en tilstede, der kan modbevise de ting, Amalie siger. Hun kan sige mange ting, men hun skal ikke sige, at jeg er en dårlig far. Det gør ondt i mit hjerte. Det andet preller bare af, siger Mikkel.
Kampen for at få lov at se sin datter har dog været lang. Rigtig lang.
Første møde med Josephine
Ifølge Mikkel startede det allerede umiddelbart før, Josephine var blevet født.
- Hun ville have, at jeg skulle betale hendes husleje. Det gjorde jeg gerne, så længe det bare var en rede til hende og Josephine. Så fandt jeg ud af, at hendes veninder flyttede ind, og så var det bare et fritidshjem. Det gad jeg simpelthen ikke. Så jeg smed hende ud, og så blev jeg blokeret overalt. Hvis ikke jeg gad betale, så havde Josephine ikke behov for en far. De brugte Josephine til at afpresse mig, siger han.
LÆS OGSÅ: Peter Birch afslører: Vil have børn med Amalie
Konsekvensen blev, ifølge Mikkel, at han ikke var med til fødslen af sin datter, og at der gik flere måneder, før han fik lov at møde hende første gang.
- Der gik næsten tre måneder, før jeg fik lov til at se Josephine. Se min egen datter for første gang. Det var kun, fordi Statsforvaltningen gik ind og blandede sig og nærmest tvang Amalie til at udlevere Josephine, at jeg fik lov at møde hende, fortæller Mikkel.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Amalies lillesøster er blevet gift
Efterfølgende havde Mikkel samvær med Josephine, hvor Amalie også var til stede. Ifølge Mikkel var der ingen problemer under samværet, og alting gik fint. Én ting fik dog ændret på idyllen under samværet.
- Josephine blev så så gammel, at hun ikke var så afhængig af sin mor. Jeg har hele tiden accepteret, at hun var afhængig af Amalie, da hun var helt lille, men hun bliver jo ældre. En dag luftede jeg så tanken om, at jeg godt kunne tænke mig at være mere alene sammen med Josephine. Da jeg sagde det, blev jeg blokeret, og det kunne der overhovedet ikke være tale om. Selvom statsforvaltningen havde sagt, at det kunne jeg sagtens have, fortæller Mikkel.
LÆS OGSÅ: Geggo vil giftes igen: Linse skal med næste gang
Ifølge Mikkel var det småting som eksempelvis at gå en tur alene med Josephine i barnevognen, han bad om at få lov til, men den idé blev starten på et retsligt helvede, der skulle tage otte måneder.
Møder op til en lukket dør
Hver gang Mikkel havde aftalt samvær med Josephine hos Amalie, undlod hun nu ifølge Mikkel at lukke ham ind.
- I statsforvaltningen skrev de ned, at der var samvær oppe hos Amalie, men hver gang jeg tog derop, blev jeg mødt af en lukket dør. Så sagde Amalie, at jeg ikke dukkede op, og jeg sagde, at jeg ikke blev lukket ind. Så var det påstand mod påstand.
LÆS OGSÅ: Linse afslører: Derfor hedder han Fremtids Peter
Det endte med, at Mikkel bad om at få ændret aftalen om, hvor samværet skulle foregå, forklarer han.
- Jeg sagde, at jeg ville have, at det blev et overvåget samvær i statsforvaltningen, fordi det var et kæmpe problem for mig, og nogen var nødt til at se, at jeg ikke bare fandt på, at hun ikke ville lukke mig ind. Jeg er taget tidligere hjem fra Thailand for at have samvær med Josephine, men jeg blev endnu engang mødt af en lukket dør. Jeg følte mig så dum, men jeg skulle komme hver gang for at bevise, at jeg kom, fortæller han.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Martinna afslører: Her er sandheden om vores økonomi
Men tingene fortsatte, for Mikkel fik stadig ikke lov at se sin datter. Amalie valgte nemlig at udeblive fra det overværede samvær, og til sidst endte det i en retssag. Første gang mødte Amalie ifølge Mikkel ikke op i retten, men anden gang var hun til stede.
- Det blev besluttet, at Amalie fik bøder, når hun ikke udleverede Josephine til samvær, og hvis hun gentagende gange udeblev, så ville kommunen gribe ind, fortæller Mikkel.
Amalie udeblev de første gange, men i dag dukkede hun altså op til samværet med Josephine, selvom hun tidligere på dagen havde udgivet et blogindlæg, der ikke havde mange rosende ord tilovers for faderen til hendes barn.
Har meldt Amalie
Mikkel har læst blogindlægget, og han har vendt sagen med sin advokat. De er kommet frem til, at de vil politianmelde Amalie.
- Jeg har snakket med min advokat, og de ting, Amalie beskylder mig for, er ulovligt, fordi hun ikke har belæg for sine påstande. Hun må ikke sige, at jeg er kriminel og stofmisbruger, når jeg ikke er, så der bliver lagt en straffesag, og det skal jeg ind til politiet med i dag, fortæller Mikkel.
LÆS OGSÅ: Amanda Sisse afslører: Derfor er vi tilbage i ‘De unge mødre’
Amalie omtaler også Mikkels familieforhold og boligsituation i blogindlægget, men det har Mikkel ikke meget tilovers for.
- Jeg har en ren straffeattest. Jeg kommer fra en kernefamilie med villa og vovse i Dragør, hvor jeg er vokset op med min søster og mine forældre, som stadig er sammen. Jeg bor i en lejlighed i nærheden af Amager Strandpark. Jeg er ikke kriminel, og jeg tager ikke stoffer, siger han.
LÆS OGSÅ: CHOK: Deltager trækker sig fra ‘De unge mødre’
Ifølge ham er alle Amalies påstande gentagende gange blevet modbevist i Statsforvaltningen.
- De ting, hun påstår i sit blogindlæg, det har hun jo også påstået under hele forløbet. Hver gang hun er kommet med en påstand omkring mig som person, så er det blevet undersøgt. Det har jo handlet om et barn. De har så fundet ud af, at jeg hverken er stofmisbruger – jeg er blevet testet – eller kriminel. Det har taget lang tid at behandle sagen, og til sidst er der blevet sagt til Amalie, at intet af det passer, fortæller Mikkel.
Det gør ondt
Mikkel fik lov at se sin datter i dag, og det håber han også, at han får lov til i fremtiden.
- Fremadrettet har jeg samvær, hvis Amalie dukker op, og så er det optrappende, fordi Josephine skal vænne sig til at være sammen med mig, fordi Amalie har holdt hende væk fra mig i så lang tid, fortæller Mikkel.
LÆS OGSÅ: Janni Ree afslører: Sådan er mit forhold til de andre ‘Forsidefruer’
At være væk fra datteren så længe har dog sat sine spor på i unge far.
- Det gjorde ondt, da jeg skulle se min datter for første gang i Ekstra Bladet. Det gjorde ondt, at jeg ikke måtte være med til hendes 1-års fødselsdag. Det gjorde rigtig, rigtigt ondt, da jeg læste, at hun kunne tage skridt og sige ord, uden at jeg måtte være en del af det. På et tidspunkt bliver ens hjerte til en sten, og Amalie har ødelagt sindssygt meget indeni mig, siger Mikkel.
LÆS OGSÅ: Sarah Louise er skuffet over de andre ‘Forsidefruer’
Hans ønske for fremtiden er ganske simpelt.
- Jeg ønsker ikke Amalie noget ondt. Jeg vil bare gerne være sammen med Josephine, for jeg elsker hende sindssygt højt. Hun er min datter. Det er bare Amalie, som ikke vil respektere det, men jeg nægter at være en donorfar. Jeg vil være verdens bedste far for mit eget barn, siger Mikkel.
Amalie: Mikkel kan bare melde mig
Realityportalen.dk har været i kontakt med Amalie, der henviser til sit blogindlæg og fastholder, at blogindlægget beskriver det sande forløb. Hun bekræfter, at hun har fået to bøder, fordi hun ikke er mødt op til samvær i Fogedretten, og hun bekræfter, at Mikkel og Josephine har haft samvær i dag, hvor både Amalie og hendes mor var til stede.
LÆS OGSÅ: Enighed i ‘Forsidefruer’: Alt er drama med Sarah Louise
Amalie er bekendt med, at Mikkel vil melde hende til politiet.
- Det må han gerne gøre. De er bekendt med ham, så de kan nok få sig en sniksnak. Det er rigtig fint, at han har meldt mig. Det er fint samarbejde, og nu bliver det hele sikkert meget bedre omkring Josephine, siger Amalie.
LÆS OGSÅ: Kold luft mellem Tina Lund og Sarah Louise fra ‘Forsidefruer’
Amalie fastholder endvidere, at Mikkel hele tiden har haft lov til at se Josephine, men på betingelse af, at det har været i Josephines trygge rammer.
- Han har været velkommen på adressen, men det har han ikke gidet imødekomme, så han forsøger, at man skal have ondt af ham, men det har vi ikke. Manden er løgner, manden er manipulerende og manden er meget, meget syg fastslår Amalie.
LÆS OGSÅ: Janni Ree om ‘Forsidefruer’: Ingen er blevet klippet forkert