Daniel og Andreas får hjælp til parforholdet
For nylig deltog Daniel Lazrak Vadsholt og Andreas Holm i en kærlighedsworkshop.
Både Andreas Holm og Daniel Lazrak Vadsholt fandt kærligheden, da de deltog i kærlighedsprogrammet "Bachelorette".
LÆS OGSÅ: Bolette Birch åbner op om fødslen
Her faldt Lissa Paustian og Andreas Holm pladask for hinanden, mens Daniel Lazrak Vadsholdt kastede sin kærlighed på Sofie Martinusen.
I dag kører det stadig på skinner for de to par, og de gør da også meget ud af at pleje deres respektive forhold.
LÆS OGSÅ: Stor mystik om DR's Katherine Diez-dokumentar
Det deler mændende i Realityportalens podcast "Marcus og Realitypanelet". For nylig deltog parrene nemlig i en såkaldt kærlighedsworkshop under et spaophold.
- Vi er faktisk lige kommet tilbage fra et kærligheds-retreat. Det var en workshop, som handler om forelskelse, lyder det fra Daniel, som sætter flere ord på, hvad de lærte:
- Efter forelskelsen har lagt sig, så udvikler det sig til en mere grundlæggende følelse af at elske. Nu er man forelsket, og man har fundet sammen med den partner, man vil, og nu er det blevet hverdag, og så lærer man, hvordan man tackler det, fortsætter han.
Ifølge Daniel Lazrak Vadsholt var workshoppen enormt lærerig, fordi der var fokus på, hvordan man kan snakke om de svære ting i hverdagen.
LÆS OGSÅ: Råd fra eksperten: Sådan undgår i konflikt over arv og testamente
- Vi bliver bedre og bedre til at snakke om tingene, og vi bliver mere og mere tålmodige med hinanden, afslutter han.
Du kan høre hele podcasten lige her: