'Landmand'-Troels' damer: Sådan går det i dag

Nu åbner 'Landmand søger kærlighed'-Troels' damer op for, hvordan det er gået dem efter programmet.

I gårsdagens afsnit af 'Landmand søger kærlighed' fulgte vi med, da Troels og Nadine var på weekendtur i Silkeborg. Der er ingen tvivl om, at der for alvor var romantik i luften mellem de to, og det blev både til kys, kram og en snak om en fælles fremtid.

Om Nadine og Troels ender med at blive sammen, finder vi først dog ud af næste tirsdag, når et nyt afsnit ruller over skærmen.

Mens Nadine kom med på romantisk weekend, blev Thea og Klara valgt fra som de sidste af Troels' kvinder. De sidste optagelser blev filmet i maj, så der er efterhånden gået lidt tid siden, Klara og Thea boede på gården i Skjern. Men hvordan er det så gået de to piger efter programmet?

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Der kommer en ny sæson af ‘Landmand søger kærlighed’

LÆS OGSÅ: Dobbelt op på bryllup: To ‘Landmand’-par er blevet gift

"Jeg ærgrer mig over, at .."

Selvom Thea ikke fandt kærligheden i programmet, er hun bestemt glad for, at hun tilmeldte sig. Hun synes, det var en god oplevelse og vil tænke tilbage på sin deltagelse som et godt minde. Der er dog én ting, hun gerne ville have gjort anderledes.

- Jeg ærgrer mig over, at jeg havde det så svært med kameraerne undervejs, for det kunne jo godt have haft indflydelse, men jeg er ikke ærgerlig over udfaldet. Jeg tror ikke, at Troels og jeg ville få det til at fungere efterfølgende, så han tog det rigtige valg. Men jeg har været ærgerlig over, at jeg ikke kunne være hundrede procent i det, da jeg var der. Så hvis jeg kunne have gjort noget anderledes, så ville jeg gerne have forberedt mig selv lidt mere mentalt på, hvad jeg gik ind til, så jeg kunne være mere afklaret undervejs, forklarer Thea.

LÆS OGSÅ:  CHOK! ‘Landmand’-stjerne er gået konkurs

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, hvorfor det ikke altid er helt sjovt at være single

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Landmand søger kærlighed’-deltager skal giftes

-  Jeg er egentlig heller ikke skuffet over, at jeg ikke fandt kærligheden. Selvfølgelig er det det, man håber på, men jeg havde ikke forventet det, og jeg var ret afklaret med det, da jeg blev valgt fra. Selvfølgelig er det altid ærgerligt at blive valgt fra, men jeg kunne godt mærke, at ham og Nadine var blevet glade for hinanden, fortsætter hun og tilføjer:

- Siden programmet har jeg desværre ikke fundet nogen sød fyr endnu. Jeg har skrevet med et par stykker, men det er også det. Så kærlighedslivet er lidt stille herhjemme. Men jeg er ved godt mod.

LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: Så besværligt er det at lave ‘Landmand søger kærlighed’

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Anders: Derfor sendte jeg Camilla hjem

Sjovt at lave tv

Også Klara deler samme holdning som Thea og er meget glad for, at hun sagde ja til at medvirke i TV 2-programmet.

- Det har været fint at være med i programmet. Jeg synes egentlig, det har været meget afslappet. Jeg fandt jo ikke kærligheden, men jeg synes, det var en god oplevelse, og jeg fortryder på ingen måde, at jeg har været med. Det har været super hyggeligt, og det var da også sjovt at prøve at lave tv. At se hvor lang tid det egentlig tager, og hvor meget der bliver klippet fra i sidste ende. Det er jo et kæmpe arbejde. Men det er ikke noget, der har skræmt mig, så jeg kunne sikkert godt finde på at lave tv en anden gang, forklarer Klara, som desværre heller ikke har fundet den rette fyr.

- Jeg har det rigtig godt. Dog jeg har endnu ikke fundet kærligheden. Jeg er lige startet i praktik som jordemoder, og jeg tror, jeg har en fridag om ugen, så det er sat lidt på pause. Jeg har i hvert fald ikke lige været ude at kigge efter noget lige så intensivt, som jeg var i programmet. Så det er stille og roligt med kærlighedslivet. Jeg har det også fint nok med, at jeg ikke blev valgt af Troels. Det var bare ikke lige meningen, at det skulle være os, forklarer hun.

Se næste afsnit af 'Landmand søger kærlighed' tirsdag klokken 20.00 på TV 2.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Dannis dame er blevet mor

LÆS OGSÅ: WOW! Så mange par og børn er skabt af ’Gift ved første blik’