'Landmand'-Anders: Derfor sendte jeg Camilla hjem

Der var en god grund til, at Anders valgte Camilla fra.

I tirsdagens afsnit af 'Landmand søger kærlighed' valgte Anders en pige fra. Det blev et farvel til Camilla, mens Louise og Ingelise fortsætter i programmet, og det er der en god grund til.

LÆS OGSÅ: CHOK: Sofie Linde er blevet misbrugt

- Jamen der var jo ikke den store kemi mellem os. Det fandt jeg ud af ret hurtigt egentlig, så derfor var det heller ikke en særlig svær beslutning egentlig. Man ved jo hurtigt, om den lige er der eller ej, og det var den ikke lige mellem os. Jeg mærkede hurtigt, at det var Ingelise og Louise, jeg havde en god kemi med. Så det var ikke, fordi de andre to snakkede mere, eller fordi Camilla ikke ville med på svævebanen, det var mere kemien, der spillede ind, fortæller Anders og fortsætter:

- Jeg følte måske heller ikke helt, at vi havde de samme interesser i fritid og lignende, hvilket er noget, jeg godt kunne tænke mig at finde en kvinde, hvor vi kunne lave mange ting sammen.

LÆS OGSÅ:  CHOK! ‘Landmand’-stjerne er gået konkurs

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-fødsel seks uger før tid: De turde ikke lade mig gå længere

Det bliver sværere

I programmet kommer man tæt på Anders' problem med at snakke om følelser og hans mønster, hvor han gemmer sig bag humoren, når følelserne kommer for tæt på. Men det betyder ikke, at han har problemer med den del af programmet, hvor han skal tage stilling til sine følelser og vælge en pige fra.

- Jeg synes egentlig ikke, det var så svært at sidde i positionen, hvor man skal vælge en af kvinderne fra. Det er jo en del af konceptet, og jeg var meget sikker i min beslutning, og jeg følte ikke, at jeg kunne se Camilla og jeg sammen, så derfor synes jeg egentlig, at det var fint nok at sende hende hjem. Det bliver værre senere, når jeg skal vælge mellem Ingelise og Louise, da jeg jo også på det tidspunkt har lært dem rigtig godt at kende, forklarer Anders, som dog ønsker Camilla alt det bedste fremover.

-Det virkede til, at Camilla ikke altid har haft det helt nemt med fyrene gennem livet, så jeg håber, at der er en anden mand derude, der har fået øje på hende og lige spottet hende i programmet og tænkt, at de kunne være et godt match.

LÆS OGSÅ: Landmand-Ole fortryder sex i programmet