Prinsesse Benedikte taler ud: Skarp kritik af Mary i ny bog

Det er kronprinsesse Mary, som prinsesse Benedikte taler om i sin nye bog. Det er kongehusekspert Søren Jakobsen ikke i tvivl om.

Uden at nævne hendes navn kommer prinsesse Benedikte i bogen 'Benedikte - En kongelig prinsesse' med en sjælden og usædvanligt hård kritik af kronprinsesse Mary. Det er kongehuseksperten Søren Jakobsens vurdering, efter HER&NU har forelagt ham indholdet af portrætbogen, der udkom tidligere på ugen.

Bogen, der er skrevet af journalisten og forfatteren Anne Sofie Kragh, er baseret på interviews med prinsesse Benedikte, hendes børn prins

Gustav, prinsesse Nathalie og prinsesse Alexandra samt hendes søskende dronning Margrethe og dronning Anne-Marie.

LÆS OGSÅ: Prins Joachim om flytningen til Paris: Sådan reagerede Dronningen

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre dronning Margrethe fortælle om Kongehusets specielle forhold til Livgarden.

LÆS OGSÅ: Trods kanonløn på 308.000 om måneden: Joachim må til lommerne

I afsnittet 'Jetsettet' slår prinsesse Benedikte fast, at Kongehuset ikke skal være en del af jetsettet, og aldrig må blive det.

– Man kan meget hurtigt blive en del af den verden, men det kan også hurtigt gå den anden vej, og så er man pludselig totalt uinteressant, advarer prinsessen, der synes det er en ”kedelig tendens” at medier ønsker – og får – kommentarer efter et arrangement og på den måde fremstiller den kongelige familie som ”filmskuespillere eller en del af jetsettet”.

– Jeg synes ikke, at vi behøver udtale os hver eneste gang. Jeg er måske lidt gammeldags, men vores rolle er ikke at agere som filmskuespillere (...) Der er absolut ikke noget galt med filmskuespillere, men vi er det ikke og ønsker ikke at være som dem. Ingen af os, i hvert fald ikke i min generation, ønsker at agere som filmskuespillere, slår prinsesse Benedikte fast og går et skridt videre i sin kritik, da talen falder på tøj.

LÆS OGSÅ: Linse og Kira langer ud efter Kongehuset: Stop!

– Det må ikke blive kjolerne, der tager fokus. Når vi er ude til et arrangement, er vi der for at fremme en sag. Vi er der for at give omtale i den gode sags tjeneste og støtte den pågældende organisation. Derfor bør vi heller ikke klæde os i meget dyrt og over-ekstravagant tøj. Det, tror jeg ikke, er spor godt. Det handler også om, at vi skal bevare jordforbindelsen. Vi må endelig ikke blive for hovskisnovski. Det lærte vi som børn og unge, siger hun med henvisning til den opdragelse hun og søstrene fik af forældrene, dronning Ingrid og kong Frederik.

– Man kan godt gå smart klædt, uden at det behøver være dyrt. Det er kunsten. At det ikke har kostet det, det giver sig ud for at være. Det var min mor meget dygtig til, og det prøvede hun at give videre til os. Det er jo ingen kunst at købe noget vildt dyrt tøj, hvis man ellers har pengene til det, fortæller prinsesse Benedikte i bogen.

– Jeg er opdraget til at købe kvalitet, så både stoffet og modellen kan holde i mange år. Jeg kunne ikke drømme om at købe en nederdel for en enkelt sæson. Man kan sagtens bruge noget tøj flere gange, så det ikke hedder: ”Nå, nu har hun fået en ny kjole igen.” Det var der måske nogle, der kunne lære lidt af.

LÆS OGSÅ: CHOK! Fotograf lå i skjul: Topløs Mary beluret

Halvgiftigt og spidst

Kongehuseksperten Søren Jakobsen er meget overrasket over prinsesse Benediktes kritik, som han kalder ”halvgiftig og spids”.

– For mig er der ingen tvivl. Det er en klar adresse til kronprinsesse Mary, hvad tøjet angår og til dels kronprins Frederik med hensyn til jetsettet. Det er jo ham, der har lagt stilen noget om, så Kongehuset nu omfavner jetsetterne. Det så man ikke mindst på gæstelisten til hans 50-års fødselsdag, siger Søren Jakobsen til HER&NU.

Benediktes torden mod ”dyrt og ekstravagant tøj” kan læses som en kritik af Mary, mener kongehusekspert Søren Jakobsen. (Foto: Peter Hauerbach)

Han har i mange år beskæftiget sig med Kongehusets relationer til erhvervslivet og skrevet adskillige bøger om Danmarks rigeste familier.

– Prinsesse Benedikte er en meget loyal person, der aldrig har sagt noget kritisk overhovedet. Det gør det ekstra stærkt. Hun har passet sine pligter og været rigsforstander, når der har været behov for det.

- Hun har levet et meget stille liv. Og nu hvor generationsskiftet er i gang, spørger hun så, om man ikke lige skal stoppe op og rebe sejlene. Det gør hun så på denne halvgiftige og spidse måde i bogen, og det bliver forhåbentlig forstået, slutter Søren Jakobsen.

Læs mere om Benediktes bog i det nyeste nummer af HER&NU.

LÆS OGSÅ: Gylden mulighed venter prins Nikolai: Kan score millioner