Kongeparret tilgodeser Marie: Nye opgaver

Kongehuset skærer protektioner ned til 140, hvilket betyder en omfattende omrokering blandt de kongelige.

Siden tronskiftet har den kongelige familie arbejdet på at vurdere, hvilke af dets 258 protektioner, som skal fortsætte, og hvordan de skal fordeles.

Efter fire måneders arbejde kunne kongehuset så i sidste uge meddele, at man beholder 140, hvormed en del af dem får ny protektor.

Udvælgelsen har taget udgangspunkt i historiske forhold samt i de kongeliges særlige fokusområder og interesser. Antallet er samtidig afstemt ud fra et hensyn til de kongeliges øvrige opgaver således, at de kongelige har mulighed for at kunne engagere sig i de valgte protektioner.

Især for prins Joachim, 54, og prinsesse Marie, 48, har det været en balancegang, fordi de siden 2019 har boet i udlandet.

LÆS OGSÅ: Andrea Elisabeth Rudolph skal skilles

Mens antallet af Joachims protektioner går fra 41 til 25, så erstattes to af Maries med Prins Henriks Skole og for organisationen Stop Spild af Mad, ligesom hun overtager Kokkelandsholdet fra sin mand.

Herudover vil kong Frederiks protektion for Ordblindeforeningen samt dronning Marys protektion for Hjernesagen overgå til prinsesse Marie, som i forvejen har fokus på personer, der lever med et skjult handicap gennem protektionerne for Landsforeningen Autisme og Epilepsiforeningen.

LÆS OGSÅ: Kongeparrets besøg aflyst

Mens kong Frederik, 56, selv overtager hele 14 protektioner fra dronning Margrethe, får dronning Mary, 52, en god håndfuld, blandt andet Kræftens Bekæmpelse fra majestæten. Dronning Margrethe, 84, skærer selv sine 81 protektioner ned til 20 og beholder primært organisationer og institutioner inden for kunstens-, historiens- og arkæologiens- verden.

LÆS OGSÅ: Lise Baastrups store last: - Jeg kan ikke styre mig

Prinsesse Benedikte, 80, fortsætter 25 protektioner, blandt andet Danske Spejderkorps, Parasport Danmark og Dansk Ride Forbund.

LÆS OGSÅ: Niklas Landin stopper

Kongelig lønforhøjelse

Samme dag som kongehusets meddelte det reducerede antal protektioner, vedtog Folketinget at lade den samlede økonomiske ydelse til den kongelige familie stige fra 126,5 millioner kroner til 143,8 millioner kroner årligt.

Af dem vil kong Frederik modtage knap 123 millioner kroner, som dronning Mary også er inkluderet i. Dronning Margrethe får 12 millioner årligt, mens kronprins Christian er stillet syv millioner i udsigt, når han flytter hjemmefra. Fire af syv millioner vil dog komme fra kongens årpenge.

LÆS OGSÅ: Charlotte Bøving giver status på helbredet

Derudover vil prinsesse Benedikte fortsat modtage 1,4 millioner årligt mens også prins Joachim og grev Ingolfs årpenge på fire og to millioner er uændrede.