Anders Breinholt bekræfter: Det er slut
Nu tager Breinholt bladet fra munden.
Da det for nylig kom frem, at Anders Breinholt i sensommeren vender tilbage til radioen på P4, herskede der tvivl om, hvorvidt hans talkshow på Viaplay, 'Breinholts', ville bestå.
Nu er der endelig svar til håbefulde fans - omend, det nok ikke er det, de håber på.
LÆS OGSÅ: Lissa Paustian med opsang: Ingen skal presses
Da HER&NU møder Anders Breinholt på årets Roskilde Festival, fortæller værten nemlig, at der ikke er en sæson to af talkshowet i støbeskeen.
- Det skal vi ikke, det er 100 procent sikkert, fortæller Breinholt og indrømmer:
- Det vidste vi fra start af, at vi ikke skulle.
Anders Breinholt kan dog berette om, at samarbejdet med Viaplay består, selvom han snart er i æteren hos DR - noget, han i den grad ser frem til.
- Nu skal jeg lave P4 fra 18. august. Jeg glæder mig virkelig meget, og det gør jeg, fordi jeg bare elsker at lave radio, fortæller han.
LÆS OGSÅ: Rasmus Bjerg afslører store forandringer i familien: - Det er mærkeligt