Dronning Mary påkørt i Grønland

I en video, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, ser man dronning Mary blive påkørt.

Lige nu er kong Frederik, dronning Mary og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine på royalt besøg i Grønland.

LÆS OGSÅ: Kasper Dolberg er blevet forlovet

Dagene har forløbet gnidningsfrit og med højt humør, men på den næstsidste officielle dag, er dronning Mary blevet påkørt af en scooter. Det viser en video, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Til mediet bekræfter Kongehuset hændelsen og fortæller, at Mary ikke kom til skade ved sammenstødet.

LÆS OGSÅ: Emil Midé og familien: Skovler penge ind

På videoen ses Mary stå i en stor folkemængde, hvor en scooter pludselig brager igennem og rammer Mary i siden. Hun vælter ikke, men bliver skubbet væk. En PET-vagt bryder straks ind og får den meget forvirrede mand af vejen.

LÆS OGSÅ: Se billederne: De kendte ankommer til Roskilde Festival

Den kongelige familie ankommer til Aasiaat i Grønland.