Myndighederne stopper Anders og Torbens planer
Problemerne ophober sig for tvillingerne fra Holstebro, som har planer om en dag at flytte til Thailand.
Selvom de to enæggede tvillinger hygger sig med at filme en helt ny sæson af dokumentarserien 'Anders og Torben', er det ikke altid lutter lagkage for dem.
Da HER&NU mødte de to gæve gutter til 'Åbent Hus' på TV Midtvest i Holstebro, lagde de ikke skjul på, at deres Thailand-planer volder dem problemer.
LÆS OGSÅ: Anders og Torben i store problemer: - Det kniber sgu med det
De 54-årige herrer satser nemlig på at flytte til Thailand, men det er ikke helt så nemt, som det måske lyder, for de thailandske regler spænder ben for dem.
- Problemet er jo, at vi ikke rigtig kan få noget arbejde derover (i Thailand, red.), lyder det fra Anders, som uddyber, at kravene til at få en arbejdstilladelse er høje.
- Du skal tjene mindst lige omkring 70.000 Baht i måneden, og en almindelig arbejder får omkring 10 (10.000 Baht om måneden, red.), og så kan du selv gætte, hvor mange der er interesseret i at ansætte dig, forklarer han.
Vælter i problemer
Problemet med at få en arbejdstilladelse er ikke den eneste udfordring, som Anders og Torben står med. For tvillingerne er også ved at finde en ny lokation til den restaurant, som de bekendt ejer med Anders' thailandske forlovede Udon 'Don' Lowthong.
LÆS OGSÅ: Niels Petter Bro genåbner kendt café
Og når Holstebro-stjernerne finder det helt rigtige sted, kommer det ikke til at være dem, der står i køkkenet og kokkerer - det må de nemlig ikke.
- Anders må ikke bare hjælpe ude i restauranten, for det er beskyttede stillinger, det er kun thaier, der må arbejde der, forklarer Torben og tilføjer:
- Hvis nu man satte dansk mad på menuen, så må Anders ikke lave det selv - men han må stå ude i køkkenet ved siden af en thailansk kok og fortælle ham, hvordan han skal gøre det.
Så når tvillingerne gør sig forhåbninger om at flytte til Thailand, så ser de sandsynligvis frem til et liv som arbejdsløse.
LÆS OGSÅ: Rasmus Bjerg afslører store forandringer i familien: - Det er mærkeligt
- Vi ville formentlig lave ingenting, fordi vi kan ikke satse på, at vi kan finde noget arbejde derover, lyder det fra Anders, der tilføjer:
- Så derfor kan vi ikke bare gå og sige: "Vi kan bare tage noget arbejde" for nej, det kan man ikke bare.
Derfor fastslår de også begge to, at de først flytter til Thailand, når opsparingen er stor nok.
LÆS OGSÅ: Mingus støttede mor: Svære tider