Rasmus Bjerg afslører store forandringer i familien: - Det er mærkeligt
Snart bliver den 47-årige skuespiller og sanger alene i huset med sin hustru gennem 20 år, Helle Bjerg.
Torsdag i sidste uge var der premiere på 'Cirkus Summarum' på Harrestrup Ådal i Ballerup, og her var ingen ringere end 'Summarums' tidligere cirkusdirektør Rasmus Bjerg mødt op til en hyggelig aften i selskab med sin hustru Helle og deres yngste datter Ella.
LÆS OGSÅ: Pelle Hvenegaard: Sådan går det med familieforøgelsen
Det er da også om at nyde tiden sammen med parrets sidste skud på stammen, mens hun stadig bor hjemme.
- Det er da mærkeligt at tænke på, at den yngste er 16 nu, fortæller Rasmus til HER&NU, da vi møder ham på cirkuspladsen.
- Hun skal på efterskole, så der bliver stille lige pludselig, tilføjer han.
For Rasmus og Helle Bjerg, der har været gift i over 20 år, bliver det da også noget af en omvæltning at skulle være alene i huset.
- Så skal vi jo til at snakke sammen, og se om vi kan finde ud af det, det er jo den helt store test, griner Rasmus.