Væk med woke: Det gamle 'Paradise Hotel' vender tilbage

Savner du 'Paradise Hotel', som det var engang, så kan du godt begynde at glæde dig.

De startede med 18 sæsoner af 'Paradise Hotel' uden de store ændringer - parrene skulle dannes efter mand/kvinde, der blev hvert år kåret en mr. and mrs. paradise, og der var en masse alkohol.

LÆS OGSÅ: Troy åbner op: Udsat for overgreb

Derefter ændrede konceptet sig, og programmet fik titlen 'Paradise'. Her kunne man danne par uagtet køn, beauty-konkurrencen blev skåret fra, og mængden af alkohol blev skåret markant ned.

Selvom man sidste år gik tilbage til program-titlen 'Paradise Hotel', så var alt ikke ved det gamle, men det bliver det nu, det skriver Ekstra Bladet, der har talt med chefredaktør på Viaplay, Flemming Fjeldgaard.

- Vi har færdiggjort optagelserne i Mexico til sæson 21 i går, og der er fuld balalajka igen. Det bliver 100 procent ligesom det gamle 'Paradise Hotel', afslører Flemming til mediet.

Og når Flemming siger 100 procent som det gamle, så mener han det. Det betyder parceremoni med mand/kvinde-konstellation, et gensyn med beauty-konkurrencen mr. and mrs. paradise og mere alkohol, for selvom Viaplay ønsker at inkludere alle, så gider de ikke længere gå rundt på listefødder.

LÆS OGSÅ: DR søger modne singler til nyt dating-program

Seerne får, hvad de vil have

Til HER&NU/Realityportalen uddyber Flemming Fjeldgaard, chefredaktør på Viaplay:

- Vi tog mange skridt tilbage i den rigtige retning med sæson 19 og nu sæson 20, som er to sæsoner, vi er stolte af. Men med sæson 21 skulle vi så gerne være helt tilbage til dét, man kender fra førhen, fortæller Chefredaktøren og tilføjer:

- Vi havde et par sæsoner med en ny version af 'Paradise', og de virkede ikke for vores publikum. Interessen forsvandt stille og roligt. Og det må vi selvfølgelig tage konsekvensen af. Så vi skruede på tingene og vendte tilbage til en masse af de gamle dyder. Det har betydet helt andre seertal. Men vi har lyttet til vores seere. De beder om endnu mere af det gode, gamle Paradise Hotel. Så det skal de dælme få.

Lige nu vises sæson 20 af 'Pardise Hotel', som kan ses på TV 3 og Viaplay.

LÆS OGSÅ: Nynne slår fast: Robert var mit livs kærlighed