‘Vild kærlighed’-deltager mistænker DR: Matchet helt forkert med vilje
Flere af de medvirkende i datingeksperimentet 'Vild Kærlighed' mistænker DR for at skabe drama med vilje.
I DRs datingeksperiment 'Vild Kærlighed' følger vi 12 singler, mens de to og to flyder på en tømmerflåde ned ad en af Sveriges største floder i forsøget på at finde kærligheden i naturen.
De medvirkende er blevet matchet af eksperter på forhånd, og derfor skulle det gerne gøre det med kærligheden lidt lettere.
Der er bare et problem. Det gør det ikke.
Ingen af singlerne finder nemlig kærligheden i programmet, og flere af de medvirkende mistænker idag DR for at tilsidesætte matchenes succesrate og i stedet fokusere på dramaet.
Det fortæller de i det nyeste afsnit af 'Marcus og Realitypanelet'.
- Vi tror, at de matcher os forkert med vilje, fortæller Mathilde.
LÆS OGSÅ: Line Hoffmeyer har tabt 15 kilo
Mistanken med DR stopper dog ikke der. Faktisk tror Mathilde og flere af de andre deltagere, at DR har lavet det stik modsatte af matchmaking.
- Vi kom lidt frem til, at vi faktisk var helt ude i, at vi var blevet matchet med vores red flags, fortæller Mathilde og forklarer:
- Alle de matches, som vi selv havde konspireret om den første aften, var helt skæve, i forhold til de matches vi fik.
Selvom deltagerne ikke fandt kærligheden i programmet, så fandt de en masse nye venner. Læs mere om det her.
Lyt til hele afsnittet af 'Marcus og Realitypanelet', hvor Mathilde, Scott og Mie fortæller meget mere om 'Vild kærlighed' og giver gode råd til blandt andre Andreas Odbjerg.