Thomas og Sæþór viser ringene frem
Forlovelsesringene er nu kommet.
Intet er overladt til tilfældighederne, og hver en detalje er nøje gennemtænkt, når det kommer til Thomas Evers Poulsen og Sæþór Kristínssons bryllup.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-Lars overrasker: Vender tilbage
Hertil hører også parrets forlovelsesringe, som er specialdesignet, og de er netop blevet færdige.
- Vi har fået vores ringe. Guldringe i et hamret udtryk, hvor Sæþór har fået en lidt bredere ring med tre diamanter i, skriver parret i et fælles opslag på Instagram, hvor ringene vises frem.
I ringene står der henholdsvis 'Thomas 06.07.24' i Sæþórs ring og 'Sæþór 06.07.24' i Thomas' ring. Datoen indikerer den dag, hvor Thomas gik på knæ og friede til Sæþór på åben gade i Verona.
Nu er parret i krig med at planlægge det perfekte bryllup for sommeren 2025, som skal rumme 150 mennesker.
- Vi har en rigtig god idé om, hvad vi gerne vil have. Der er ingen af os, der har lyst til at holde middagsselskab, hvor vi sidder til højbords i 5-6 timer med x antal retters menu, og hvor vi ikke kan bevæge os rundt og snakke med vores gæster, før middagen er færdig. Så det skaber lidt - ikke udfordringer - men de fleste steder vil gerne levere middag og det hele med lokaleleje, har Sæþór tidligere udtalt.
Se ringene herunder: