Efter indlæggelse: Thomas Evers Poulsen giver status
'Vild med dans'-danseren Thomas Evers Poulsen fik sig i starten af juni en grim forskrækkelse.
Midt under sin ferie på Lanzarote, fik Thomas Evers Poulsen en frygtelig besked. Hans mor, Jonna, var blevet hårdt kvæstet i en grim højresvingsulykke.
LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Stor hemmelighed om babyen i 'Sommerdahl'
Efter en hård tid med indlæggelse, er Jonna nu hjemme igen, det fortæller Thomas Evers Poulsen i et opslag på Instagram.
- Hjemme igen med stort hjælp fra kommunen, som virkelig allerede har været en meget positiv oplevelse. Min mor har stadig mange smerter og kan fortsat ikke bruge sit venstre ben. Hun sidder i kørestol, men er også installeret med talerstol, toiletstol mm., skriver Thomas og tilføjer:
- I næste uge starter den store udfordring med genoptræning, når der kommer en fysioterapeut på besøg. Det bliver helt sikkert sindssyg hårdt, men det kan kun gå fremad.
Jonna var blevet påkørt af en lastbil, der absolut svingede til højre, selvom drejebanen var spærret, og lastbiler slet ikke måtte køre der. Beskeden fra lægerne lyder, at der vil gå et år, før hun er helt i topform igen, men der har 'Vild med dans'-danseren en anden tro.
- Med hendes stædighed skal hun nok modbevise dette, slår han fast.
LÆS OGSÅ: Her gemmer Amira sig: Svanen er fløjet