Efter afslag: ‘Grænseløst forelsket’-par stopper forholdet
Tanja og Jason gled fra hinanden, efter de fik afslag i Danmark på familiesammenføring.
Seerne lærte Tanja Dahl Johnsen at kende i Discovery programmet 'Grænselæst forelsket', hvor hun via online gaming havde fundet kærligheden til den skotske mand Jason.
LÆS OGSÅ: Sofie med råb om hjælp: Det har altid været svært
Artiklen fortsætter under videoen.
Siden sæsonen kørte på tv, er der sket meget i parrets liv. De er nemlig blevet forældre til Nova.
Parrets drøm var, at Jason skulle bo i Danmark med Tanja og Nova, men den drøm brast i marts, da parret fik afslag på familiesammenføring.
- De mente ikke, at Jason havde en stærk nok relation til Nova. Vi havde ikke fået af vide, at han måtte opholde sig i Danmark, imens han søgte, så han tog hjem og passede sit arbejde i Skotland. Det skal dog siges, han var her fire uger, efter Nova blev født, tre uger til jul og lidt i februar, så det kom som et stort chok for os, fortæller Tanja til HER&NU/Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Stéphanie Surrugue brød sammen på direkte tv: Slukkede mikrofonen
Afslaget slog pusten ud af forholdet.
- Jason og jeg er gået fra hinanden. Det begynde at gå ned ad bakke, da vi fik afslag i marts måned - det slog os begge fuldstændig ud, da vores største drøm var at være sammen, men noget ændrede sig, da vi fik afslag, forklarer Tanja og fortsætter:
- Vi snakkede næsten ikke sammen i telefonen, det var mest om Nova, og hvordan det gik i vuggestuen, altså vi var pludselig ikke et par mere. Vi har endnu ikke set hinanden i seks måneder, og det slider på forholdet, så vi har valgt at sige, vi ikke skal være sammen mere, men vi vil være de bedste forældre for Nova. Jason skal stadig besøge Nova og skal med til novas 1 års fødselsdag i september - vi har et fantastisk samarbejde.
Ifølge Tanja er det stadig Jasons ønske at flytte til Danmark.
- Det skal nok ske på et tidspunkt, slår Tanja fast.
LÆS OGSÅ: Carla taler ud om bruddet: Græder stadig