Marianne Tromholt og Nils Malmros.

Nils Malmros' store kærlighed: Aldrig et ondt ord

Filminstruktøren Nils, som har fyldt mange generationers filmbarndom op med replikker på syngende aarhusiansk som ”Det klistrer, det klistrer” og ”Kom og dans i syndes hule”, fylder 80 år i dag.

Ilden knitrer i pejsen, og musikken strømmer fra klaveret en hyggelig søndag, hvor ægteparret Marianne Tromholt og Nils Malmros inviterer HER&NU indenfor til te. 

Filminstruktøren Nils, som har fyldt mange generationers filmbarndom op med replikker på syngende aarhusiansk som ”Det klistrer, det klistrer” og ”Kom og dans i syndes hule”, fylder 80 år.

LÆS OGSÅ: Tobias Hamann om at være nybagt far: Vi har været lidt pressede

Artiklen fortsætter under videoen...

– Når jeg tænker på, hvordan en 80-årig så ud i min barndom, så gik man jo foroverbøjet med stok. Men begge mine forældre blev 95 år, selvom min far aldrig har løbet sig en tur. Da jeg lavede min første film i 1972 spillede vi fodbold fast hver søndag, og det blev vi ved med de næste 50 år, så jeg har spillet fodbold indtil for nogle år siden, fortæller Nils Malmros.

Marianne og Nils har boet i samme hus i 42 år i Højbjerg. Et hus Marianne så blive bygget i sin barndom i 1964, og skolen, som Marianne underviste på indtil 2012, ligger kun 400 meter væk.

Nils lavede sin seneste film ”Sorg og glæde” i 2013, og for ham var ringen sluttet med fortællingen om den voksne kærlighed. Med mindre at det helt usædvanlige meldte sig, og det har det gjort. Nils har skrevet et manuskript til en film, som han nu arbejder på at skaffe finansiering til. Et slag på tasken er, at sådan en film vil koste 30 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Åbner op om bruddet med Adam Price: En stor løgn

– Jeg har ingen arvinger, så jeg går ikke af vejen for selv at smide nogle millioner i, siger Nils, og Marianne, 74, supplerer:

– Jeg smider sommerhuset i. Det er en god måde at bruge sin pensionisttilværelse på at få en film mere ud. Nils er simpelthen så glad, når han arbejder på en film, og det giver jeg gerne mine penge til.

LÆS OGSÅ: Keld og Hilda lykkelige: Vi når det

Artiklen fortsætter under billederne...

Marianne og Nils blev gift i 1982. – Roserne havde små dråber på, og det var Nils, som bestilte buketten til mig.
I filmen ”Sorg og glæde” er det Helle Fagralid og Jakob Cedergren, som spiller Marianne og Nils, og Helle havde Mariannes brudekjole på.

Kærlighed og hensyn

Stuen emmer af den kærlighed, som har båret parret gennem det tragiske tab af deres datter, som Nils har skildret i ”Sorg og glæde”.

– Jeg elsker at se Nils i aktion. Når jeg kommer ned om natten, så sidder han her i stuen og arbejder. Og han spiller scener igennem foran computeren. Så ved jeg, at han har det godt, og så går jeg i seng igen, fortæller Marianne.

– Vi har en regel om, at vi ikke vækker hinanden. Nogle gange støvsuger Nils, inden jeg går i seng, så han ikke larmer, når jeg sover.

LÆS OGSÅ: Frederik og Morten er blevet forældre: Kom til verden under "Vild med dans"

Artiklen fortsætter under billederne...

- Øst for Paradis-biografen fejrer mig på lørdag (Hvilket er i dag, red.) med en forestilling, hvor jeg viser citater fra alle mine film og kommenterer dem. Halvvejs er der bobler og kransekage. Den blev udsolgt på en time, så vi gentager det om søndagen.
- Nils skal have en blå trøje mere, nok nummer 25, i fødselsdagsgave. Og så har jeg jo givet ham ”Sorg og glæde”-filmen.

Nils nikker.

– Der har aldrig været et ondt ord imellem os. Vi har nok været uenige og skændtes, men ikke om noget, vi ikke har løst.

Nok er Nils den kreative, men det er Marianne, som har den bedste hukommelse.

– Jeg er jo kommet i alderen, hvor jeg har lidt svært ved at huske folks navne. Men så hjælper Marianne mig, og som jeg plejer at sige ”Jeg har min hukommelse med i byen”. Marianne husker alles navne og fødselsdage.

Det smitter selvfølgelig af på hverdagen, at Nils er filminstruktør. 

– Sommetider taler vi kun sammen i replikker, siger Marianne grinende, og Nils stikker fingeren i luften: ”Hov, hvilken film er det fra”. Vi lever næsten i en Malmros-film.

LÆS OGSÅ: Lone Hertz ramt af stress: Taber håret

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad og er en redigeret udgave. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.