Michael Mørkøv bliver ny landstræner
Michael Mørkøv indstiller sin egen karriere for jobbet.
Efter ni år som landstræner for Danmarks Cykle Unions U23- og Herre Elite landshold, har Anders Lund besluttet at søge nye muligheder udenfor cykelsporten. Ny mand på landstrænerposten bliver Michael Mørkøv, der tiltræder 1. januar 2025 som ny U23- og Herre Elite landstræner, det skriver Danmarks Cykle Union i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Vidste du det? Puk Elgaard gift med tv-vært
Artiklen fortsætter under videoen.
Michael Mørkøv stopper derfor selv som aktiv cykelrytter ved udgangen af denne sæson for at kunne overtage jobbet som landstræner.
- Jeg har altid haft en stærk tilknytning til dansk cykelsport, og det er en ære for mig at blive udnævnt til ny landstræner. Jeg ser frem til at byde ind med de erfaringer og kompetencer, jeg har, og jeg glæder mig til arbejde tæt sammen med mine nye kollegaer, og ikke mindst vores talentfulde ryttere, og dermed fortsætte Danmarks stolte traditioner inden for cykling. Vi har alle muligheder for at bygge videre på de seneste års succeser, og jeg er klar til at tage udfordringen op, siger Mørkøv.
Michael Mørkøv har opnået bemærkelsesværdige resultater på både landevej og bane, hvor han har vundet en etape i Vuelta a España, vundet OL-guld i parløb samt været dansk mester tre gange i sin 16-årige karriere.
LÆS OGSÅ: EM blev sparket i gang … På en alpetop i Schweiz