Steen har erobret Sussis hjerte: Det startede som et væddemål
HER&NU har været i Saltum og mødt det nyforelskede par, som efter forlovelsen nu kigger frem mod et sommerbryllup i haven.
Luften er tyk af kærlighed, hænder der hele tiden mødes, de stjålne blikke og de mange kys. Der er ingen tvivl om, at den 68-årige musiker Sussi Nielsen har fundet kærligheden igen 1,5 år efter at hendes mand, Leo, døde efter et langstrakt sygdomsforløb over flere år.
Den nye mand i Sussis liv på gården i Saltum er den otte år yngre Steen Nørholm Hansen.
- Jeg vidste allerede før, jeg mødte Steen, at han var den rigtige for mig. Han skrev jo til mig, men jeg var megatræt af de mænd, som kun var ude på en ting. Jeg gad ikke flere. Så skrev han, at jeg ikke ville fortryde det. Vi skrev sammen et par måneder, inde vi mødtes på en date, og jeg skulle lige holde mig selv tilbage, fortæller smilende Sussi.
- Det føltes bare rigtigt fra starten, og selvom vi kun har været sammen i fire måneder, så føles det som to år, siger Steen på syngende nordjysk og tager Sussis hånd.
Artiklen fortsætter under billedet...
LÆS OGSÅ: Sidse Babett Knudsens nye liv: Nu flytter han ud
Væddemålet
Med en skælmsk smil kommer han med en afsløring.
- Jeg havde siddet og fået nogle øl med kammeraterne, og lige pludselig poppede Sussi op på min Facebook. Så siger en kammerat: ”Du tør ikke skrive til hende”, og jeg sagde: ”Det tør jeg godt, men jeg skal have noget ud af det”. ”Du får en kasse øl”. Men så kunne jeg godt mærke, at jo mere Sussi og jeg snakkede sammen, jo mere fandt jeg ud af, at vi havde mange ting til fælles og så tog det bare fart.
Ligesom Sussi har haft et liv med Leo, så har Steen haft et liv med moren til hans sønner på 23 og 26 år.
- Det er første gang, at jeg har haft en kæreste, der ældre end mig selv. De plejer at være ti år yngre. Men Sussi er god for mig, og jeg er blevet ældre og klogere. Og Sussi er interesseret i det, jeg laver, så hun tager med mig, når mine sønner spiller fodbold, og så tager jeg med hende ud at spille. Og mine drenge har taget skidegodt imod Sussi, og min søster også.
Sussi nikker og smiler.
- Det er skønt at have fået ekstra familie, jeg skriver sammen med mine pap-sønner og min svigerinde hver dag. I år begyndte jeg at skrive meget mere til min egen familie, og for nogle uger siden begyndte jeg så også at skrive med min nye familie. Og drengens mor er helt oppe at køre over os. Det gør mig glad.
Artiklen fortsætter under billedet...
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Sussi er blevet forlovet
Forlovelse og sommerbryllup
- Det var mig, som spurgte, og det var min plan, at vi skal giftes til næste sommer. Det var dog lige ved at gå i vasken, for vi ville forlove os på Kokkedal Slot ved Brovst, men de havde lukket den søndag, hvor vi ville gøre det i restauranten. Så vi endte med et stjerneskud fra et supermarked, fortæller Steen grinende.
- Forlovelsen har gjort, at vi føler os lidt mere sikre på hinanden, at vi mener det alvorligt, og det går selvfølgelig begge veje. Hvis man bare bor sammen, så er det nemt bare at sige: ”Bye bye, jeg er gået”, siger Sussi og tilføjer. – Det har også betydet, at alle de lumre beskeder fra mænd på de sociale medier er stoppet, det er en kæmpe lettelse. Til gengæld er der mange, som har ønsket os tillykke med forlovelsen.
LÆS OGSÅ: Sussi får undervisning af international stjerne
HER BOR STEEN OG SUSSI står der på hoveddøren på gården, og der er spor af Steen rundt omkring, bl.a. hans træningsudstyr.
Artiklen fortsætter under billedet...
- Sussi har gjort meget for, at jeg skal føle mig hjemme her, og hun siger, at jeg bare kan lave om, men det havde da været nemmere, hvis vi havde købt gården sammen. Jeg kommer jo ikke bare ind og laver den store revolution, men jeg har da fået et ordentligt tv op inde i fjernsynstuen, siger Steen grinende.
- Jeg har fået et kontor her til mit arbejde, jeg kører flextrafik bl.a. med adfærdsvanskelige børn, kræftpatienter og handicappede.
Artiklen fortsætter under billedet...
Høns og børnebørn
Sussi fik aldrig børn med Leo, og Steens drenge har endnu ikke fået børn, men Steen og Sussi er klar til den dag, det sker.
- Jeg glæder mig til, at de skal løbe rundt i haven og lege, og vi skal lave en legeplads til dem, siger Sussi, og Steen supplerer. – Vi skal også have urtehave, så vi kan være selvforsynende, og have høns, så man kan hente sine egne æg. Sussi står tidligt op og laver morgenmad til mig og smører mig en madpakke.
Sussi kigger på sin elskede Steen og kysser ham. Hun kan slet ikke lade være. Og han kan slet ikke undvære hende.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.