Efter kritik: Prinsesse Benedikte stopper som protektor
Prinsesse Benedikte stopper som protektor i Dansk Ride Forbund.
Siden 1992 har prinsesse Benedikte været protektor for Dansk Ride Forbund. Men det skal være slut nu. Som følge af den verserende konflikt i forbundet vælger prinsessen nu at stoppe som protektor.
LÆS OGSÅ: 'Sygeplejeskolen'-skuespiller afslører: Sådan passer jeg på mig selv
Det skriver kongehuset nu i en pressemeddelse.
Dansk Ride Forbund har i den grad været i modvind den seneste tid. Forbundet har haft flere negative sager på nakken, der blandt andet drejer sig om dyremishandling, chikane og alt for hård og tyrannisk ledelse.
I kølvandet på kritikken vælger prinsesse Benedikte altså nu at trække sig.