Natascha Linea giver gode råd om flugt til Tyskland
Den unge mor har ikke mange pæne ord at sige om sit fædreland.
I en spørgerunde på sin Instagram fortæller Natascha Linea fra 'De unge mødre', hvorfor hun valgte at flytte til Tyskland og giver andre forældre i kommunens søgelys gode råd til at flygte.
LÆS OGSÅ: Natascha Linea må opgive drøm
I spørgerunden svarer hun både på praktiske spørgsmål omkring at bo i Tyskland og de mere tekniske omkring det at tage flugten med sine børn. Der er dog én ting, der er mere vigtig end alt det praktiske ifølge den unge mor.
LÆS OGSÅ: Mai Manniche trækker stikket
- Hvis man ønsker at flytte til Tyskland, så husk, at I skal flytte INDEN der ligger en afgørelse på en anbringelse. For så er det ikke kidnapning, men en fuldt ud lovlig flytning. Er der lavet en afgørelse på en anbringelse, så kan I desværre ikke flytte, da det vil være imod loven, skriver Natascha Linea og tilføjer:
- Når I er kommet til Tyskland, så skal I hurtigst muligt kontakte de tyske myndigheder (Jugendamt) og fortælle 100 procent ærligt, hvorfor I er i Tyskland. De hjælper folk hernede og anbringer ikke bare dine børn. Og Jugendamt i Tyskland er simpelthen de sødeste kommunalt ansatte, jeg har mødt.
LÆS OGSÅ: Mai Manniche trækker stikket
Hun understreger, at det er vigtigt at have penge med fra Danmark, men at man kan bo i Tyskland og få alle former for offentlig forsørgelse fra Danmark eller tage sin løn med til landet. Natascha Linea selv får barselspenge fra Danmark og har tidligere fortalt, at hun vender tilbage til sin uddannelse som social og sundhedshjælper i Danmark efter barslen.
Ikke et friland for dårlige forældre
I hele spørgerunden er der ingen tvivl om, at selvom Natascha Linea får penge fra den danske stat, så har hun ikke mange andre venlige ord at sige om systemet i Danmark og de kommuner, hun har boet i. Til gengæld er hun begejstret for sit nye land.
LÆS OGSÅ: Tidligere paradiso hjælper unge i nattelivet
- Man skal lige huske på, at Tyskland ikke er et friland for dårlige forældre. Tyskland tvangsfjerner procentvis flere børn end Danmark. Men det er de rigtige børn, Tyskland anbringer i modsætning til Danmark. Så er du en dårlig forælder, får du også anbragt dit barn i Tyskland, mener den unge mor, som fortsætter:
- Forskellen er bare, at Tyskland hjælper forældre med de problemer, som de måtte have. Tyskland kigger ikke på gamle papirer som Danmark, og Tyskland anbringer kun som absolut sidste mulighed, præcis som det burde være i Danmark.
LÆS OGSÅ: Stopper som vært på 'Vild med dans'
Natascha Lineas to sønner er anbragt, og i sidste måned tabte hun sagen i Ankestyrelsen om at få dem hjem.
Som tidligere beskrevet på Realityportalen / HER&NU blev afgørelsen om en anbringelse af drengene lavet af Lolland Kommune, som Natascha Linea netop var flyttet til, efter Morsø Kommune i løbet af det seneste år havde modtaget 13 underretninger fra politi, pædagoger og anonyme borgere omkring drengene. Kommunen vurderede, at drengene var i alvorlig mistrivsel og hentede dem til trods for flytningen til Tyskland.
LÆS OGSÅ: WHAT: 'Love is blind' er tilbage
I afgørelsen, som Natscha Linea viste til Realityportalen / HER&NU fremgik det, at kommunen ikke mente, Natascha Linea ønskede at samarbejde. Den unge mor mente dog, at kommunen ikke gav hende noget valg.
LÆS OGSÅ: Sofie Linde i babyjubel: Udvider familien